PIL

E65D4648-D22B-4DC7-92B7-4F258F33BF90

05. Tigerpil – Tegning.  26×35 cm. 2019.

PIL

Ordet tiger kommer af græsk “tigris”, der betyder pil eller spyd. Selve navnet menes, at stamme fra floden Tigris, som er lige og hurtigtflydende som en pil.

Tigeren kan beskrives som et orange rovdyr med sorte striber, eller måske må den tværtimod betragtes som et sort rovdyr med orange bånd. 

Der findes ikke to tigre der har det samme mønster af sorte striber. 

En tigers striber er med til at bryde konturen af ​​kroppen og gøre den svær at se. Når tigeren sniger sig gennem græsset i måneskin, kan den let forveksles med skyggerne.

Ligesom huskatte findes markeringerne på en tigerpels også på deres hud, så selv på en barberet tiger vil man stadig kunne se dens striber.

PALETTENS POESI

PALETTENS POESI

Noget af det vigtigste for mit maleri er farven.

Farverne skal bruges lige som en violinist bruger sine strenge. Der kan opnås mange forskellige toner på hver streng ved at formindske eller forlænge strengens længde, så svingningerne bliver hurtigere eller langsommere. På samme måde kan jeg også blande de enkelte farver til mange toner, der kan udtrykke tigerens livskraft i maleriet.

Jeg maler med en palet der kun består af 10 forskellige kulører, både som dækkende farver og som ikke dækkende (laserende). Disse farvekulører kan blandes til uendeligt mange farvetoner, og endnu flere når man også bruger sort eller hvidt i blandingerne.

Farverne på min palet:

Citron-gul, mellem-gul, orange, rød, Kraplak, Ultramarin blå, Kobolt blå, Kromoxidhydrat grøn – Af jordfarver bruger jeg Okker naturel og rød Okker – Desuden Titanhvidt og Vinstoksort.

Farvens klang er mit maleriske middel. Kernen i min kunstopfattelse, er det farvemusikalske og maleriets poetiske omskabelse af de vilde tigre.