– I akvarel er det tydeligt at man kan få det hvide akvarelpapir til at virke på forskelige måder. Det spændende er at man kan få farverne til at lyse ved at lade det hvide papir skinne igennem dem. Det hvide papir bruger jeg også til at opnå hvide eller meget lyse områder. Ved at undlade at male farve på disse, kan de sammen med de mørke striber, bruges til at understrege tigerens form. Derved bliver dyret meget lysere uden at jeg bruger hvidt.
53. Der er ingen afbryder-kontakt på en tiger. – Blyant på papir. 35×26 cm. 2019. – Klik HER for at se flere tegninger.
DET ER BARE NABOENS TIGRE, DER BRØLER…
Som barn har man ofte drømme og ønsker, som man senere opdager er umulige at føre ud i livet. Det er få, der stædigt prøver at gennemføre deres vildeste barndomsdrømme.
En af undtagelserne var en sydfransk, pensioneret jernbanearbejder. Han havde hele sit liv sparet sammen for at kunne realisere sin barndomsdrøm, at eje et par tigre, ogda han blev pensioneret, besluttede han sig for at føre dette projekt ud i livet.
Han lavede først et hegn omkring haven, men da han ikke havde penge nok til materialerne, byggede han indhegningen af en blanding af hønsenet, ståltråd, sengebunde, bildæk, og hvad han ellers kunne få fat på.
Da hegnet var færdigt, købte manden to store, unge tigre af et mindre cirkus.
Han havde nu opfyldt sin drøm, men der gik ikke lang tid, før den forvandlede sig til et mareridt. Naboerne begyndte at klage over støjen fra pensionistens have. De blev vækket om natten af tigerbrøl, og de følte sig alt andet end trygge ved at have dette menageri som nabo. De var heller ikke glade for at sende deres børn i skole, når vejen gik forbi den besynderlige indhegning, hvor de to tigre holdt til.
Sagen om tigrene spredte sig til pressen og TV, der blev en masse ballade, og enden på historien blev, at myndighederne efter et par måneders tovtrækkeri forlangte, at ejeren af tigrene skulle lave en professionel og sikker indhegning.
Manden havde ingen mulighed for at finansiere dette, og det var samtidig gået op for ham, at det heller ikke var billigt at fodre de to tigre, for de spiser hver mellem syv og ni kg kød om dagen.
Pensionen slog ikke til, og manden måtte afvikle sin drøm – Til stor tilfredshed for kvarterets øvrige beboere.
17. Der er ingen afbryder-kontakt på en tiger. – Blyant på papir. 35×24 cm. 2019.
DET ER BARE NABOENS TIGRE, DER BRØLER…
Som barn har man ofte drømme og ønsker, som man senere opdager er umulige at føre ud i livet. Det er få, der stædigt prøver at gennemføre deres vildeste barndomsdrømme.
En af undtagelserne var en sydfransk, pensioneret jernbanearbejder. Han havde hele sit liv sparet sammen for at kunne realisere sin barndomsdrøm, at eje et par tigre, ogda han blev pensioneret, besluttede han sig for at føre dette projekt ud i livet.
Han lavede først et hegn omkring haven, men da han ikke havde penge nok til materialerne, byggede han indhegningen af en blanding af hønsenet, ståltråd, sengebunde, bildæk, og hvad han ellers kunne få fat på.
Da hegnet var færdigt, købte manden to store, unge tigre af et mindre cirkus.
Han havde nu opfyldt sin drøm, men der gik ikke lang tid, før den forvandlede sig til et mareridt. Naboerne begyndte at klage over støjen fra pensionistens have. De blev vækket om natten af tigerbrøl, og de følte sig alt andet end trygge ved at have dette menageri som nabo. De var heller ikke glade for at sende deres børn i skole, når vejen gik forbi den besynderlige indhegning, hvor de to tigre holdt til.
Sagen om tigrene spredte sig til pressen og TV, der blev en masse ballade, og enden på historien blev, at myndighederne efter et par måneders tovtrækkeri forlangte, at ejeren af tigrene skulle lave en professionel og sikker indhegning.
Manden havde ingen mulighed for at finansiere dette, og det var samtidig gået op for ham, at det heller ikke var billigt at fodre de to tigre, for de spiser hver mellem syv og ni kg kød om dagen.
Pensionen slog ikke til, og manden måtte afvikle sin drøm – Til stor tilfredshed for kvarterets øvrige beboere.
For at lave en tegning er det eneste man behøver et stykke papir, en blyant og en ide, i mit tilfælde tigeren.
Den eksplosive, sorte skrift på papiret er for mig et meget vigtigt element. Det er den, der viser tigerens vildskab og energi. Det er denne dynamiske skrift, der bedst udtrykker tigerens karakter, ligegyldig hvilken vinkel tigeren ses fra, eller hvor tæt på eller fjern den er.
På denne måde kan jeg ligeledes få dyrets striber til at indgå i mit billede på en naturlig måde. De beskriver dyrets volumen, samtidig med at de giver billedet rytme.
Den franske filosof, Merleau Merleau-Ponty (1908-1961) spørger: “Når linjen ikke kun fremstiller den fladebestemte gengivelse, men både går ind i, og ud foran billedplanet, hvor befinder den sig så egentlig?”
I en meget tydelig form ser man dette i Matisse’s pennetegninger, hvor han alene ved linjens omskrivende virkning, fremstiller objekternes volumen og deres foran/bagved, altså billedets rumlige planer.
