Samtlige Malerier – Akvareller – Tegninger og Litografier – der ses på denne hjemmeside kan erhverves direkte hos mig i Atelier-Kaiserborgen.
TIGRE DANNER ET RUM
Perspektiv er inden for maleriet et system til at afbilde tredimensionelle objekter på en todimensional flade.
Ved at bruge perspektivet kan man få tigre, der både er små og store, og er i samme øjenhøjde, til at danne et billedrum.
TIGERENS KNURHÅR
Tigeren bruger sine knurhår til at sanse bestemte fysiske påvirkninger. De tillader tigeren at føle ting lige foran dens ansigt.
I enden af et knurhår er der en lille, men vigtig detalje, som sender signaler til tigerens hjerne, om hvad der er omkring den.
Knurhår er så følsomme, at de endda kan føle en lille ændring i luften eller vinden omkring sig. Det kan være en vigtig information for en tiger, at få en fornemmelse af et dyr, der løber forbi. Med andre ord, de hjælper tigeren med at jage i mørke.
Knurhår kan ligeledes hjælpe en tiger med at fornemme afstanden mellem to steder, når den for eksempel har brug for at hoppe, krybe ind under en stamme eller ind i en hule.
De tigre, der havde lange knurhår, levede længe nok til at få unger (som også havde lange knurhår). Så der blev flere og flere af antallet af “knurhår-tigre”, mens tigrene med kortere eller ingen knurhår faldt i antal fordi de ikke levede længe nok til at få unger.
TIGERENS LUGTESANS
Man kan kende den omtrentlige alder på en tiger ved hjælp af farven på dens snude. Mens de unge tigre har lyserøde snuder, bliver snuden med tiden gradvis mørkere, og ender med at blive sortbrun hos de ældre dyr.
For at kunne kommunikere og overleve er tigre meget afhængige af at have effektive sanser.
Tigre bruger lugte til at markere deres territorium, ved at de sprøjter omgivelserne til med deres stærkt duftene urin. Denne duft fortæller andre tigre om der er tale om en han, eller en huntiger. Hvis det drejer sig om en hun, bruger hun også duften til at fortælle forbipasserende hantigre om hun er parat og villig til at parre sig.
Tigre bruger kun meget sjældent lugtesansen i forbindelse med jagt.
Når en tiger opfanger en duft af særlig interesse, bruger den en særlig lugtemetode som kaldes Flehman-reaktionen. Den krøller sin øvre læbe tilbage, blokerer fortænderne og lader tungen hænge langt ud af munden, samtidig med at den indånder duften gennem næseborene. Metoden forstærker duften ved at føre den ind i et særligt sanseorgan forrest i tigerens næseskillevæg. Denne position holder tigeren ofte i flere sekunder. Det kan minde om en snerren, men der fremkommer ingen lyd.
HUNTIGERENS ELEGANCE
Skønt tigre kan være store og tunge, har de på ingen måde langsomme bevægelser, og i løb kan de opnå meget høje hastigheder. Deres rygrad er ekstremt fleksibel og den trækker sig sammen og strækker sig ud under sprint. Bagbenene er længere end forbenene, og tigeren bruger begge bagben samtidig til at løfte sig fremover i en masse små spring. I fuld fart, kan bagbenene ligefrem komme foran forbenene. Tigeren kan dog ikke opretholde det meget høje tempo ret længe, da dens sprintermuskler hurtigt trættes.
Halen bruges til at skabe balance, når tigeren foretager skarpe sving eller når den springer over en forhindring i jagten på et bytte.
Tigerens størrelse og vægt spiller en stor rolle for den hastighed den kan opnå, og dette bevirker at en huntiger kan løbe hurtigere end en hantiger, fordi hun er mindre og lettere.
EN TIGERTEGNING
For at lave en tegning er det eneste man behøver et stykke papir, en blyant og en ide, i mit tilfælde tigeren.
Den eksplosive, sorte skrift på papiret er for mig et meget vigtigt element. Det er den, der viser tigerens vildskab og energi. Det er denne dynamiske skrift, der bedst udtrykker tigerens karakter, ligegyldig hvilken vinkel tigeren ses fra, eller hvor tæt på eller fjern den er.
På denne måde kan jeg ligeledes få dyrets striber til at indgå i mit billede på en naturlig måde. De beskriver dyrets volumen, samtidig med at de giver billedet rytme.
Den franske filosof, Merleau Merleau-Ponty (1908-1961) spørger: “Når linjen ikke kun fremstiller den fladebestemte gengivelse, men både går ind i, og ud foran billedplanet, hvor befinder den sig så egentlig?”
I en meget tydelig form ser man dette i Matisse’s pennetegninger, hvor han alene ved linjens omskrivende virkning, fremstiller objekternes volumen og deres foran/bagved, altså billedets rumlige planer.
AT TAGE EN TIGER VED HALEN
Fra min barndom husker jeg historien om “Lille sorte sambo” hvor 10 tigre løb efter hinandens haler. rundt om det træ, som Sambo sad i.
Tigrene var meget, meget
vrede, men ville alligevel ikke give slip på hinandens haler.
De var så vrede, at de løb rundt om træet,
og forsøgte at æde hinanden, og de løb hurtigere
og hurtigere, indtil de hvirvlede rundt så hurtigt
at man ikke længere kunne se deres ben.
Og de løb stadig hurtigere og hurtigere og hurtigere, indtil
de smeltede sammen, og der ikke var andet
tilbage end en stor, stor sø af smeltet smør rundt om foden af træet.
En tigerhale kan være cirka 60 til 110 centimeter lang. Den totale længde af en hantiger incl. halen varierer mellem 250 og 390 centimeter. Hunnen varierer i længde fra 200 til 275 centimeter.
Tigre bruger halen til at kommunikere med hinanden. En tiger er afslappet, hvis halen hænger løst. En lodret, langsomt slyngende hale indikerer venlighed. Når to huntigre hilser på hinanden og er afslappede vil halen være lodret. Når en tiger undersøger omgivelserne, holdes halen højt.
Aggression vises ved hurtige bevægelser af halen fra side til side eller ved at tigeren holder halen lavt og lejlighedsvis bevæger den i intense ryk.
Tigre bruger også halen til at skabe balance, når de foretager skarpe sving i jagten på et bytte, og når de hopper, bruger de den som ror. Desuden hjælper halen dem med at balancere, når de klatrer.
20. Agribende tiger. – Blyant på papir. 32×25 cm. 2019.
TIGER ATTACK
De fleste tigre vil kun angribe mennesker, hvis de ikke fysisk kan klare sig, ved jagt på deres naturlige byttedyr. Tigre er typisk på vagt over for mennesker og udviser normalt ingen præference for humant kød. Selvom mennesker er et relativ let bytte, er de ikke en ønsket fødekilde. De fleste tigre, der spiser mennesker, er således gamle, svagelige eller mangler tænder og de vælger menneskelige ofre af nødvendighed, for at kunne overleve.
Hvis et menneske kommer for tæt på, og overrasker en sovende tiger eller en huntiger med unger, kan tigeren føle sig truet og derfor angribe og dræbe et menneske. Tigre kan også angribe mennesker i tilfælde af, hvad tigeren opfatter som “en unormal opførsel”, for eksempel hvis en person bøjer sig, for at samle brænde, eller for at skære græs. Nogle anbefaler at man ikke kører på cykel eller løber i en region, hvor der lever tigre, for ikke at provokere deres jagtinstinkt.
13. Tigerspring. – Tegning. 26×35 cm. 2019.
TIGERBEN
På ovenstående billede ser man en tegning af en tiger, der angriber. Det har jeg vist med tigerens spring ud fra det øverste højre hjørne af billedet ned mod det nederste venstre hjørne.
Tigerens ben er meget stærke, og de gør den i stand til at jage stort bytte. Knoglebygningen er stærk og kraftig for at understøtte den store muskulatur. Bagbenene er længere end forbenene, og dette gør tigeren i stand til at springe op til 10 meter frem og hoppe 5 m. i vejret. Forbenene er ligeledes meget muskuløse, med en stærk knoglebygning, som gør dem velegnede til at gribe om byttet, og til at tage imod den store vægt under løb og spring.
Når man taler om begrebet “bevægelse” i et billede, har det ikke umiddelbart noget at gøre med, om billedet viser et motiv i bevægelse. Bevægelse angiver den rejse rundt i billedet, beskueren aktivt foretager med sine øjne mellem billedets forskellige elementer, og som derved bygger en handling op. Den kan vises i tegningen, i kompositionen, i farverne… Figurer, der er drevet bort fra deres hvilende nulpunkt eller centrum, opleves som værende i bevægelse.
Bevægelse er et visuelt virkemiddel, der medvirker til den illusion, at billedelementer bevæger sig i rum. Illusionen kan spænde over utallige stadier – fra stilstand til hyperaktiv bevægelse.
11. En hvilende tiger. – Tegning. 35×20 cm. 2019.
EN TIGERTEGNING
For at lave en tegning er det eneste man behøver et stykke papir, en blyant og en ide, i mit tilfælde tigeren.
Den eksplosive, sorte skrift på papiret er for mig et meget vigtigt element. Det er den, der viser tigerens vildskab og energi. Det er denne dynamiske skrift, der bedst udtrykker tigerens karakter, ligegyldig hvilken vinkel tigeren ses fra, eller hvor tæt på eller fjern den er.
På denne måde kan jeg ligeledes få dyrets striber til at indgå i mit billede på en naturlig måde. De beskriver dyrets volumen, samtidig med at de giver billedet rytme.
Den franske filosof, Merleau Merleau-Ponty (1908-1961) spørger: “Når linjen ikke kun fremstiller den fladebestemte gengivelse, men både går ind i, og ud foran billedplanet, hvor befinder den sig så egentlig?”
I en meget tydelig form ser man dette i Matisse’s pennetegninger, hvor han alene ved linjens omskrivende virkning, fremstiller objekternes volumen og deres foran/bagved, altså billedets rumlige planer.
08. Tigerens “blink” bag øret. – Tegning. 26×35 cm. 2019
EN OCELLI BAG ØRET
Alle tigerarter har hvide pletter eller ‘blink’ på bagsiden af deres ører, de kaldes for det latinske ord ocelli (lilleøje).
Disse fungerer som pseudo-øjne for at true andre dyr og giver indtryk af, at tigeren hele tiden er opmærksom på sine omgivelser, også når den ser i den modsatte retning.
De bruges også til kommunikation mellem tigre, da de svinger ørerne rundt og viser disse øjenpletter, også til dyr, der ligger lige foran dem.