TIGER ATTACK

7944CAE2-F719-4EA1-A9AB-1A99FBA1B867

20. Agribende tiger. – Blyant på papir. 32×25 cm. 2019.

TIGER ATTACK

De fleste tigre vil kun angribe mennesker, hvis de ikke fysisk kan klare sig, ved jagt på deres naturlige byttedyr. Tigre er typisk på vagt over for mennesker og udviser normalt ingen præference for humant kød. Selvom mennesker er et relativ let bytte, er de ikke en ønsket fødekilde. De fleste tigre, der spiser mennesker, er således gamle, svagelige eller  mangler tænder og de vælger menneskelige ofre af nødvendighed, for at kunne overleve.

Hvis et menneske kommer for tæt på, og overrasker en sovende tiger eller en huntiger med unger, kan tigeren føle sig truet og derfor angribe og dræbe et menneske. Tigre kan også angribe mennesker i tilfælde af, hvad tigeren opfatter som “en unormal opførsel”, for eksempel hvis en person bøjer sig, for at samle brænde, eller for at skære græs. Nogle anbefaler at man ikke kører på cykel eller løber i en region, hvor der lever tigre, for ikke at provokere deres jagtinstinkt.

TIGERBEN

1341BC15-B4D1-428A-96C9-9A5F1573F812

13. Tigerspring. – Tegning. 26×35 cm. 2019.

TIGERBEN

På ovenstående billede ser man en tegning af en tiger, der angriber. Det har jeg vist med tigerens spring ud fra det øverste højre hjørne af billedet ned mod det nederste venstre hjørne.

Tigerens ben er meget stærke, og de gør den i stand til at jage stort bytte. Knoglebygningen er stærk og kraftig for at understøtte den store muskulatur.  Bagbenene er længere end forbenene, og dette gør tigeren i stand til at springe op til 10 meter frem og hoppe 5 m. i vejret.  Forbenene er ligeledes meget muskuløse, med en stærk knoglebygning, som gør dem velegnede til at gribe om byttet, og til at tage imod den store vægt under løb og spring.

Når man taler om begrebet “bevægelse” i et billede, har det ikke umiddelbart noget at gøre med, om billedet viser et motiv i bevægelse. Bevægelse angiver den rejse rundt i billedet, beskueren aktivt foretager med sine øjne mellem billedets forskellige elementer, og som derved bygger en handling op. Den kan vises i tegningen, i kompositionen, i farverne… Figurer, der er drevet bort fra deres hvilende nulpunkt eller centrum, opleves som værende i bevægelse.

Bevægelse er et visuelt virkemiddel, der medvirker til den illusion, at billedelementer bevæger sig i rum. Illusionen kan spænde over utallige stadier – fra stilstand til hyperaktiv bevægelse.

EN TIGERTEGNING

D1587DAD-7D1D-4E57-BCDC-20EFE359AB29

11. En hvilende tiger. – Tegning. 35×20 cm. 2019. 

EN TIGERTEGNING

For at lave en tegning er det eneste man behøver et stykke papir, en blyant og en ide, i mit tilfælde tigeren.

Den eksplosive, sorte skrift på papiret er for mig et meget vigtigt element. Det er den, der viser tigerens vildskab og energi. Det er denne dynamiske skrift, der bedst udtrykker tigerens karakter, ligegyldig hvilken vinkel tigeren ses fra, eller hvor tæt på eller fjern den er.
På denne måde kan jeg ligeledes få dyrets striber til at indgå i mit billede på en naturlig måde. De beskriver dyrets volumen, samtidig med at de giver billedet rytme.

Den franske filosof, Merleau Merleau-Ponty (1908-1961) spørger: “Når linjen ikke kun fremstiller den fladebestemte gengivelse, men både går ind i, og ud foran billedplanet, hvor befinder den sig så egentlig?”

I en meget tydelig form ser man dette i Matisse’s pennetegninger, hvor han alene ved linjens omskrivende virkning, fremstiller objekternes volumen og deres foran/bagved, altså billedets rumlige planer.

EN OCELLI BAG ØRET

04C9D9BB-C967-4839-8324-01C47D06FB89

08. Tigerens “blink” bag øret. – Tegning. 26×35 cm. 2019

EN OCELLI BAG ØRET

Alle tigerarter har hvide pletter eller ‘blink’ på bagsiden af ​​deres ører, de kaldes for det latinske ord ocelli (lilleøje). 

Disse fungerer som pseudo-øjne for at true andre dyr og giver indtryk af, at tigeren hele tiden er opmærksom på sine omgivelser, også når den ser i den modsatte retning. 

De bruges også til kommunikation mellem tigre, da de svinger ørerne rundt og viser disse øjenpletter, også til dyr, der ligger lige foran dem.

KONGETEGN

C80E2FAE-659F-41E6-9AAB-FBAB860DEE6E

03. Kongetegn. – Tegning. 26×26 cm. 2019.

KONGETEGN

Tigerstriber er som menneskelige fingeraftryk. Hver af dem er unikke, ikke to tigre har det samme mønster af striber.

Striberne i hovedet er med til at give tigeren en maskekarakter og en dobbelttydighed. De danner et mønster, som en arabesk, der oftest er symmetrisk opbygget, og som synes at kunne fortsætte i det uendelige. Dens pande har en tegning, der ligner det kinesiske tegn 王, som betyder “konge”. Tigeren erstatter løven som dyrenes konge i kulturer i det østlige Asien. Den repræsenterer royalty, frygtløshed og vrede.

BEVÆGELSE

Bevægelse i maleriet

Når man taler om begrebet “bevægelse” i et billede, har det ikke kun noget at gøre med, om billedet viser et motiv i bevægelse.
Bevægelse kan ligeledes angive den rejse rundt i billedet, beskueren aktivt foretager med sine øjne mellem billedets forskellige elementer, og som derved bygger en handling op.

En anden form for bevægelse i et billede er det visuelle virkemiddel, der medvirker til den illusion, at billedelementer bevæger sig i tid. Illusionen kan spænde over utallige stadier – fra stilstand til hyperaktiv bevægelse.

På ovenstående billede ser man en tegning af en springende tiger. Diagonale linjer skaber bevægelsen. Flere af disse linjer danner geometriske figurer, – f.eks. danner figuren i sig selv en trekant der som en pil bliver skudt frem i billedrummet, og som understreger motivets dynamik. Også hovedet og kroppens forskellige cirkulære, spirallignende linjer skaber rotation og dermed bevægelse.

Sætter man endnu mere fokus på de trekanter som tegningen danner, kan man opleve stor hastighed og voldsomhed i udtrykket.