TIGERBEN

1341BC15-B4D1-428A-96C9-9A5F1573F812

13. Tigerspring. – Tegning. 26×35 cm. 2019.

TIGERBEN

På ovenstående billede ser man en tegning af en tiger, der angriber. Det har jeg vist med tigerens spring ud fra det øverste højre hjørne af billedet ned mod det nederste venstre hjørne.

Tigerens ben er meget stærke, og de gør den i stand til at jage stort bytte. Knoglebygningen er stærk og kraftig for at understøtte den store muskulatur.  Bagbenene er længere end forbenene, og dette gør tigeren i stand til at springe op til 10 meter frem og hoppe 5 m. i vejret.  Forbenene er ligeledes meget muskuløse, med en stærk knoglebygning, som gør dem velegnede til at gribe om byttet, og til at tage imod den store vægt under løb og spring.

Når man taler om begrebet “bevægelse” i et billede, har det ikke umiddelbart noget at gøre med, om billedet viser et motiv i bevægelse. Bevægelse angiver den rejse rundt i billedet, beskueren aktivt foretager med sine øjne mellem billedets forskellige elementer, og som derved bygger en handling op. Den kan vises i tegningen, i kompositionen, i farverne… Figurer, der er drevet bort fra deres hvilende nulpunkt eller centrum, opleves som værende i bevægelse.

Bevægelse er et visuelt virkemiddel, der medvirker til den illusion, at billedelementer bevæger sig i rum. Illusionen kan spænde over utallige stadier – fra stilstand til hyperaktiv bevægelse.

BEVÆGELSE

Bevægelse i maleriet

Når man taler om begrebet “bevægelse” i et billede, har det ikke kun noget at gøre med, om billedet viser et motiv i bevægelse.
Bevægelse kan ligeledes angive den rejse rundt i billedet, beskueren aktivt foretager med sine øjne mellem billedets forskellige elementer, og som derved bygger en handling op.

En anden form for bevægelse i et billede er det visuelle virkemiddel, der medvirker til den illusion, at billedelementer bevæger sig i tid. Illusionen kan spænde over utallige stadier – fra stilstand til hyperaktiv bevægelse.

På ovenstående billede ser man en tegning af en springende tiger. Diagonale linjer skaber bevægelsen. Flere af disse linjer danner geometriske figurer, – f.eks. danner figuren i sig selv en trekant der som en pil bliver skudt frem i billedrummet, og som understreger motivets dynamik. Også hovedet og kroppens forskellige cirkulære, spirallignende linjer skaber rotation og dermed bevægelse.

Sætter man endnu mere fokus på de trekanter som tegningen danner, kan man opleve stor hastighed og voldsomhed i udtrykket.