TIGEREN DER HUSKER

46F9A614-BA42-4443-A657-7219A03654AD

15. Tigeren husker bedre end mennesket. – Tegning. 35×23 cm. 2019.

TIGEREN DER HUSKER

Vi ved alle, at tigre er stærke, smukke væsener med fantastiske jagtevner, men de er også meget intelligente. En tigerhjerne er mindst 16 procent større end en løvehjerne. Tigrene har en bedre hukommelse end både mennesker og aber. Dette gælder både deres korttidshukommelse og langtidshukommelsen. 

Når det kommer til jagt, er tigre ekstremt strategiske. De løber ikke bare efter deres bytte, men venter langsomt og tålmodig på, at et passende øjeblik skal vise sig. Tigre er også i stand til at efterligne lyde fra andre dyr for at kunne komme tættere på dem. 

Et andet bevis på deres intelligens og strategiske evner er, at de ved hvornår det er gavnligt at jage alene, men også hvornår det er mere sikkert at være i en gruppe. 

Tigre har en fantastisk tilpasningsevne. For eksempel vil en tiger, hvis den bliver angrebet af en krokodille mens den svømmer, ikke gå efter halsen, men snarere krokodillens bløde mave, da tigeren ved, at den ikke vil være i stand til at bide gennem krokodillens skjold.

Kombinationen af fysisk dygtighed og intelligens, gør tigrene til noget enestående. Det er et dyr, der er værd at bevare og beskytte, ikke kun for deres skønhed, men også for alle artens øvrige egenskaber. 

HUNTIGERENS ELEGANCE

04B7EC77-9C45-4A63-8AB1-63CAC23796D3

14. Tiger i fart. – Tegning. 20×35 cm. 2019.

HUNTIGERENS ELEGANCE

Skønt tigre kan være store og tunge, har de på ingen måde langsomme bevægelser, og i løb kan de opnå meget høje hastigheder. Deres rygrad er ekstremt fleksibel og den trækker sig sammen og strækker sig ud under sprint. Bagbenene er længere end forbenene, og tigeren bruger begge bagben samtidig til at løfte sig fremover i en masse små spring. I fuld fart, kan bagbenene ligefrem komme foran forbenene. Tigeren kan dog ikke opretholde det meget høje tempo ret længe, da dens sprintermuskler hurtigt trættes.

Halen bruges til at skabe balance, når tigeren foretager skarpe sving eller når den springer over en forhindring i jagten på et bytte.

Tigerens størrelse og vægt spiller en stor rolle for den hastighed den kan opnå, og dette bevirker at en huntiger kan løbe hurtigere end en hantiger, fordi hun er mindre og lettere.

TIGERBEN

1341BC15-B4D1-428A-96C9-9A5F1573F812

13. Tigerspring. – Tegning. 26×35 cm. 2019.

TIGERBEN

På ovenstående billede ser man en tegning af en tiger, der angriber. Det har jeg vist med tigerens spring ud fra det øverste højre hjørne af billedet ned mod det nederste venstre hjørne.

Tigerens ben er meget stærke, og de gør den i stand til at jage stort bytte. Knoglebygningen er stærk og kraftig for at understøtte den store muskulatur.  Bagbenene er længere end forbenene, og dette gør tigeren i stand til at springe op til 10 meter frem og hoppe 5 m. i vejret.  Forbenene er ligeledes meget muskuløse, med en stærk knoglebygning, som gør dem velegnede til at gribe om byttet, og til at tage imod den store vægt under løb og spring.

Når man taler om begrebet “bevægelse” i et billede, har det ikke umiddelbart noget at gøre med, om billedet viser et motiv i bevægelse. Bevægelse angiver den rejse rundt i billedet, beskueren aktivt foretager med sine øjne mellem billedets forskellige elementer, og som derved bygger en handling op. Den kan vises i tegningen, i kompositionen, i farverne… Figurer, der er drevet bort fra deres hvilende nulpunkt eller centrum, opleves som værende i bevægelse.

Bevægelse er et visuelt virkemiddel, der medvirker til den illusion, at billedelementer bevæger sig i rum. Illusionen kan spænde over utallige stadier – fra stilstand til hyperaktiv bevægelse.

EN OCELLI BAG ØRET

04C9D9BB-C967-4839-8324-01C47D06FB89

08. Tigerens “blink” bag øret. – Tegning. 26×35 cm. 2019

EN OCELLI BAG ØRET

Alle tigerarter har hvide pletter eller ‘blink’ på bagsiden af ​​deres ører, de kaldes for det latinske ord ocelli (lilleøje). 

Disse fungerer som pseudo-øjne for at true andre dyr og giver indtryk af, at tigeren hele tiden er opmærksom på sine omgivelser, også når den ser i den modsatte retning. 

De bruges også til kommunikation mellem tigre, da de svinger ørerne rundt og viser disse øjenpletter, også til dyr, der ligger lige foran dem.

TIGERENS SNUDE

Man kan kende den omtrentlige alder på en tiger ved hjælp af farven på dens snude. Mens de unge tigre har lyserøde snuder, bliver snuden med tiden gradvis mørkere, og ender med at blive sortbrun hos de ældre dyr.

For at kunne kommunikere og overleve er tigre meget afhængige af at have effektive sanser. 

Tigre bruger lugte til at markere deres territorium, ved at de sprøjter omgivelserne til med deres stærkt duftene urin. Denne duft fortæller andre tigre om der er tale om en han, eller en huntiger. Hvis det drejer sig om en hun, bruger hun også duften til at fortælle forbipasserende hantigre om hun er parat og villig til at parre sig.

Tigre bruger kun meget sjældent lugtesansen i forbindelse med jagt.

Når en tiger opfanger en duft af særlig interesse, bruger den en særlig lugtemetode som kaldes Flehman-reaktionen. Den krøller sin øvre læbe tilbage, blokerer fortænderne og lader tungen hænge langt ud af munden, samtidig med at den indånder duften gennem næseborene. Metoden forstærker duften ved at føre den ind i et særligt sanseorgan forrest i tigerens næseskillevæg.

Denne position holder tigeren ofte i flere sekunder. Det kan minde om en snerren, men der fremkommer ingen lyd.

ACEAC5C1-BC2D-4AC8-B190-9F41018E7CE3

16. Tigersnude. – Akvarel. 41×31 cm. 2019