Ultramarinblå sten

Jeg havde en oplevelse med en ultramarinblå sten som jeg aldrig glemmer.
Det skete en dag hvor jeg gik i et vældigt orange landskab, et nedlagt okkerbrud.
Pludselig fik jeg øje på en lysende blå sten på jorden.
Jeg troede først at nogen havde tabt et smykke, f.eks en lapis lazuli sten.
Stenen stod i skarp kontrast til den orange okker, så den var let at få øje på.
Jeg blev nysgerrig, og tog den op i hånden
Der skete så en mærkelig forandring med stenen.
Den mistede sin blå farve, og forvandledes til en almindelig grå sten.
Jeg troede at jeg havde taget en forkert sten, og smed den ned i okkeren igen.
Igen fik stenen øjeblikkelig sin stærkt ultramarinblå farve.
Dette forsøg gentog jeg flere gange med samme reultat.

Ultramarinblå sten
Tigre i okkerfarver med guld, kobber og sølvklange – 100×130 cm. 2023 – Maleri

Simultankontrast

Det var farvelære i højeste potens.
Jeg havde studeret farver i mange år på Det Kongelige Danske Kunstakademis malerskole i København. Vidste godt at der var noget der hed simultankontrast.
Det var helt logisk at den grå sten så blå ud i alt det okker den var omgivet af.

Det blå øje

Komplementærkontrasten hænger sammen med det, vi kalder „simultankontrasten“:
Vores hjerne vil, når vi ser på en farve, „kræve“ den modsatte farve samtidig (simultant) for at skabe harmoni. Hvis ikke den modsatte farve er til stede, skaber hjernen den selv som et efterbillede. Når vi f.feks. ser noget orange, vil vores hjerne af sig selv forsøge at kompensere ved at danne „den modsatte farve“, altså blåt.
Det var det samme der skete da jeg så den store mængde okker lyse stærkt i solen. Det fik min hjerne til at slappe af ved at se på den grå sten.
Derfor så stenen blå ud, sammen med den okkerfarvede jord.

Den grå sten

Oplevelsen med den ultramarinblå sten fik stor betydning for mit maleri, selvom den bare var almindeligt grå.
Når ens tanker kredser om noget bestemt, så sker det ofte at man oplever noget der er i forbindelse med dette.
Det var nok grunden til at jeg  havde min farve oplevelse da jeg gik rundt i et okkerbrud i Sydfrankrig.
Mine tanker kredser næsten altid om farver.

Tegning – 21×30 cm. 2023

Her kan man se fotos fra et okkerbrud i Sydfrankrig LE COLORADO PROVENÇAL 

Jeg har skrevet lidt om brugen af okkerfarver som jeg har haft med fra Sydfrankrig og nu malet 12 malerier med. Blogindslaget kan ses HER

DEN BLÅ TIGER

Den Blå tiger

Ideen til mine billeder med blå tigre stammer fra en af mine drømme, hvor jeg så en tiger, der havde en blå farve, som jeg aldrig havde set før. Det var den smukkeste og fornemste ultramarinblå farve. Den kunne minde om bjergkrystallet Lapis Lazuli, en meget sjælden stenart som har en dybblå farve.
Blå er den dybeste af alle farver: Den lader blikket trænge ind uden forhindringer og fortabe sig i evigheden. Det er som om, den til stadighed flygter.
Blå er den mest ulegemlige af alle farver: I naturen optræder den oftest som gennemsigtighed, som en koncentration af tomrum, som f.eks. kan være luft, vand, krystal eller diamant, som ingen farve har i sig selv. Tomrum er præcist, rent og koldt.
Blå er den koldeste af alle farver, og når den er alene, den reneste, borset fra det totale tomrum som findes i neutral hvid.

Den ægte ultramarinblå fremstillet af Lapis Lazuli, brugte man bl.a. til at male Jomfru Marias blå kjole i kirkerne i middelalderen og i renæssancen.
I maleriet bruger man i dag det kunstigt fremstillede, kemisk beslægtede blå farvepigment: Ultramarinblå. Det er en blå, der ligger tilpas mellem rød- og grønblå til, at den kan skabe blågrønne og klare violette toner, og den er komplementær til orange.
Det var den franske kemiker Guimet, der i 1828 fandt ud af, hvordan man kunne fremstillede syntetisk ultramarin meget billigt. I 1834 grundlagde han den første ultramarinfabrik i Frankrig.

Udnyttelsen af Lapis Lazuli som farvestof, går langt tilbage i tiden. I et manuskript fra ca. år 1300 af venetianeren Marco Polo, skriver han om “minerne i Afghanistan”: “Der er et bjerg, hvor man bryder blåt, og det er det bedste og fineste i verden”. 
I Cennino Cenninis værk “Bogen om Malerkunsten”, som er forfattet omkring 1430, kan man læse i et afsnit om ultramarinets tilberedelse. “Den ultramarinblå farve er en smuk og fornem farve. Hvor meget man end vil sige om den, kan man aldrig sige eller gøre nok ved den. Og fordi den er så fortræffelig, vil jeg tale udførligt om den, og vise dig til mindste detalje, hvordan man skal gøre”…
Jeg har selv efterprøvet fremstillingen af dette ultramarinblå farvepigment, men det var meget tidskrævende, besværligt og dyrt. Farven var så dyr at den var sin vægt værd i guld…