DE SORTE ZIGZAGSTRIBEDE PENSELSPOR

Tegning, tiger, akvarel, papir
62. De sorte zizagstribede penselspor. 41×31 cm. 2019. – Klik HER for at se flere akvareller.

EN TIGERTEGNING

For at lave en tegning er det eneste man behøver et stykke papir, en blyant og en ide, i mit tilfælde tigeren.

Den eksplosive, sorte skrift på papiret er for mig et meget vigtigt element. Det er den, der viser tigerens vildskab og energi. Det er denne dynamiske skrift, der bedst udtrykker tigerens karakter, ligegyldig hvilken vinkel tigeren ses fra, eller hvor tæt på eller fjern den er.
På denne måde kan jeg ligeledes få dyrets striber til at indgå i mit billede på en naturlig måde. De beskriver dyrets volumen, samtidig med at de giver billedet rytme.

Den franske filosof, Merleau Merleau-Ponty (1908-1961) spørger: “Når linjen ikke kun fremstiller den fladebestemte gengivelse, men både går ind i, og ud foran billedplanet, hvor befinder den sig så egentlig?”

I en meget tydelig form ser man dette i Matisse’s pennetegninger, hvor han alene ved linjens omskrivende virkning, fremstiller objekternes volumen og deres foran/bagved, altså billedets rumlige planer.

TIGEREN HUSKER BEDRE END MENNESKET

Huske, tiger, akvarel, tilpasningsevne,
61. Tigeren husker bedre end mennesket. 41×31 cm. 2019. – Klik HER for at se flere akvareller.

TIGEREN DER HUSKER

Vi ved alle, at tigre er stærke, smukke væsener med fantastiske jagtevner, men de er også meget intelligente. En tigerhjerne er mindst 16 procent større end en løvehjerne. Tigrene har en bedre hukommelse end både mennesker og aber. Dette gælder både deres korttidshukommelse og langtidshukommelsen. 

Når det kommer til jagt, er tigre ekstremt strategiske. De løber ikke bare efter deres bytte, men venter langsomt og tålmodig på, at et passende øjeblik skal vise sig. Tigre er også i stand til at efterligne lyde fra andre dyr for at kunne komme tættere på dem. 

Et andet bevis på deres intelligens og strategiske evner er, at de ved hvornår det er gavnligt at jage alene, men også hvornår det er mere sikkert at være i en gruppe. 

Tigre har en fantastisk tilpasningsevne. For eksempel vil en tiger, hvis den bliver angrebet af en krokodille mens den svømmer, ikke gå efter halsen, men snarere krokodillens bløde mave, da tigeren ved, at den ikke vil være i stand til at bide gennem krokodillens skjold.

Kombinationen af fysisk dygtighed og intelligens, gør tigrene til noget enestående. Det er et dyr, der er værd at bevare og beskytte, ikke kun for deres skønhed, men også for alle artens øvrige egenskaber. 

TIGERSPRING

Tigerben, tiger, akvarel, angreb, bytte, Bagben
60. Tigerspring. 31×41 cm. 2019. – Klik HER for at se flere akvareller.

TIGERBEN

På ovenstående billede ser man en tegning af en tiger, der angriber. Det har jeg vist med tigerens spring ud fra det øverste højre hjørne af billedet ned mod det nederste venstre hjørne.

Tigerens ben er meget stærke, og de gør den i stand til at jage stort bytte.

Knoglebygningen er stærk og kraftig for at understøtte den store muskulatur.  Bagbenene er længere end forbenene, og dette gør tigeren i stand til at springe op til 10 meter frem og hoppe 5 m. i vejret. 

Forbenene er ligeledes meget muskuløse, med en stærk knoglebygning, som gør dem velegnede til at gribe om byttet, og til at tage imod den store vægt under løb og spring.

Når man taler om begrebet “bevægelse” i et billede, har det ikke umiddelbart noget at gøre med, om billedet viser et motiv i bevægelse.

Bevægelse angiver den rejse rundt i billedet, beskueren aktivt foretager med sine øjne mellem billedets forskellige elementer, og som derved bygger en handling op. Den kan vises i tegningen, i kompositionen, i farverne…

Figurer, der er drevet bort fra deres hvilende nulpunkt eller centrum, opleves som værende i bevægelse.

Bevægelse er et visuelt virkemiddel, der medvirker til den illusion, at billedelementer bevæger sig i rum. Illusionen kan spænde over utallige stadier – fra stilstand til hyperaktiv bevægelse.

I TIGERENS ØJE

Kongetegn, tiger, akvarel, striber, øje,
59. Ser du en tiger i øjnene viser du den, at du ved, den er der. 31×41 cm. 2019. – Klik HER for at se flere akvareller.

I TIGERENS ØJE

Tigre venter til det er mørkt med at jage. På grund af en nethindetilpasning, der reflekterer lys tilbage til nethinden, er nattesynet for tigre seks gange bedre end hos mennesker. Det giver dem mulighed for at opdage byttets bevægelse i mørke.

De fleste tigre har gule øjne. Pupillen er rund, når den er fuldt udspilet, men kan trække sig sammen til en smal, vertikal spalte som hos en kat.

Den funktion gør denne type pupil særlig effektiv for rovdyr, der jager bevægeligt bytte, fordi den styrker øjets fokus og ignorerer distraheringer fra siderne. Desuden forbedrer det dyrets evne til at se i mørke og bedømme afstande præcist uden at dyret behøver bevæge hovedet, og dermed risikere at afsløre sig selv over for byttet.

Vandrette pupiller ses typisk hos planteædende dyr.

De vandrette pupiller giver andre fordele: De gør det muligt for græssende dyr at se ud af øjenkrogen. Dermed bliver de i stand til at spejde til begge sider og holde øje med, om et rovdyr nærmer sig og kan bringe deres liv i fare.  

KONGETEGN

Kongetegn, tiger, akvarel, tigerstriber, unik,
58. Kongetegn. 31×41 cm. 2019. – Klik HER for at se flere akvareller.

KONGETEGN

Tigerstriber er som menneskelige fingeraftryk. Hver af dem er unikke, ikke to tigre har det samme mønster af striber.

Striberne i hovedet er med til at give tigeren en maskekarakter og en dobbelttydighed. De danner et mønster, som en arabesk, der oftest er symmetrisk opbygget, og som synes at kunne fortsætte i det uendelige. Dens pande har en tegning, der ligner det kinesiske tegn 王, som betyder “konge”. Tigeren erstatter løven som dyrenes konge i kulturer i det østlige Asien. Den repræsenterer royalty, frygtløshed og vrede.

“KNURHÅR-TIGER”

Knurhår, tiger. Akvarel, hjerne, afstande, knurhår-tiger,
57. “Knurhår-tiger”. 31×41 cm. 2019. – Klik HER for at se flere akvareller.

TIGERENS KNURHÅR

Tigeren bruger sine knurhår til at sanse bestemte fysiske påvirkninger. De tillader tigeren at føle ting lige foran dens ansigt.

I enden af ​​et knurhår er der en lille, men vigtig detalje, som sender signaler til tigerens hjerne, om hvad der er omkring den.

Knurhår er så følsomme, at de endda kan føle en lille ændring i luften eller vinden omkring sig. Det kan være en vigtig information for en tiger, at få en fornemmelse af et dyr, der løber forbi. Med andre ord, de hjælper tigeren med at jage i mørke.

Knurhår kan ligeledes hjælpe en tiger med at fornemme afstanden mellem to steder, når den for eksempel har brug for at hoppe, krybe ind under en stamme eller ind i en hule.

De tigre, der havde lange knurhår, levede længe nok til at få unger (som også havde lange knurhår). Så der blev flere og flere af antallet af “knurhår-tigre”, mens tigrene med kortere eller ingen knurhår faldt i antal fordi de ikke levede længe nok til at få unger.

TIGERENS TÆNDER

Tigertænder, akvarel, watercolor, hjørnetænder, kød, bytte
56. Tigerens tænder. 31×41 cm. 2019. – Klik HER for at se flere akvareller.

TIGERTÆNDER

Tigre har færre tænder end andre kødædende dyr. De har kun 30 tænder hvorimod eksempelvis hunde har 42 tænder.
Af alle de store kattearter er tigerens den der har de længste hjørnetænder. De er mellem 6,4 og 7,6 cm. Lange. Hjørnetænderne er meget følsomme, hvilket gør det muligt for tigeren at identificere det sted, hvor den bedst kan skære byttets hals over.
Tigerens bagerste tænder, kindtænderne, er skarpe som et knivsblad og gør det nemt for tigeren at klippe kødet over, hvorefter de sluger store stykker hele.

En stor kløft mellem tigerens bagtænder og hjørnetænderne, gør tigeren i stand til at holde byttet fast, ved at trænge dybt ind i kødet på det.
De små fortænder, i munden, mellem de øverste og nederste hjørnetænder, giver tigeren mulighed for at plukke kød og fjer af deres bytte.

BE AWAR OF THE TIGER…

CD98629C-9D39-4FDF-AE49-4CE127365983
Watercolors.

UPCOMING EVENT AT GALERIE BIRCH

Uffe Christoffersen One Man Show

 Watercolor & Paintings.

Be aware of the tiger.

Uffe Christoffersen fortæller…

Wednesday, December 4th at 6PM, Galerie Birch, Palægade 5, København K

TIGERENS BRØL

 

E77A7371-3006-4DA3-AC37-0C177585B622
21. Tigerens brøl. 31×41 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

TIGERENS BRØL

Mennesker kan kun høre nogle af de lyde, som tigre bruger til at kommunikere med. Vi kan høre lydfrekvenser der er over 20 hertz, men tigre kan producere lyde der er under denne frekvens. Denne lave lyd kan, af tigeren, høres på meget lang afstand. Den går gennem bygninger, tæt skov og kan endda passere gennem bjerge. Jo lavere frekvensen er, jo længere rækker den.

Tigre bruger det lavfrekvente brøl til at kommunikere med når de jager store byttedyr, signalerer seksuel modtagelighed, eller når hunner, kalder på deres unger. 

Den lave lydfrekvens er ligeledes i stand til at lamme byttet, så det gør det nemmere for tigeren at fange det. Nogle gange dør skabningen ligefrem af ​​frygt, før tigeren dræber den. 

Mens tigeren går roligt og holder hovedet lavt, udstøder den ofte en dæmpet lyd, der kun kan høres i afstande på mindre end 400 m.

En anden knurren, der består af en blød brrr-lyd, bruges primært til hilsener mellem tigre og er kun hørbar på tæt hold.

HVID TIGER

F8A67DD5-BAD2-4235-B5FB-F9E67415726E
20. Den hvide tiger. – Akvarel. 41×31 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

HVID TIGER

Udfordringen ved at male en hvid tiger i akvarel ligger i, at man i akvarelteknik ikke bruger hvid farve. De hvide og lyse partier i billedet opnås ved at man lader det hvide papir stå bart eller kun dækket af et tyndt farvelag således at parirets hvidhed skinner igennem dette.

Den hvide tiger er en variant af den bengalske tiger. Den har mørke eller rødbrune striber på hvid pels, blå øjne og lyserød snude. Den er også lyserød under poterne.

Mange tror, at den hvide tiger er en albino, men siden den fortsat har farve i øjnene, og har de mørke striber, så holder det ikke stik.

Forskere mener at årsagen til den hvide pels er en mutation i et gen, som også har været knyttet til lys farve hos andre dyr.

Denne mutation hindrer produktionen af det rød-orange farvestof feomelanin, som almindelige tigre har. Mutationen påvirker dog kun produktionen af det mørke farvestof eumelanin i lille grad, og derfor har de hvide tigre stadig deres mørke striber.