07. Tigerens “blink” bag øret. – Akvarel. 31×41 cm. 2019.
EN OCELLI BAG ØRET
Alle tigerarter har hvide pletter eller ‘blink’ på bagsiden af deres ører, de kaldes for det latinske ord ocelli (lilleøje).
Disse fungerer som pseudo-øjne for at true andre dyr og giver indtryk af, at tigeren hele tiden er opmærksom på sine omgivelser, også når den ser i den modsatte retning.
De bruges også til kommunikation mellem tigre, da de svinger ørerne rundt og viser disse øjenpletter, også til dyr, der er lige foran dem.
06. Tigeren har antennerne ude. – Akvarel. 41×31 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.
TIGERENS ANTENNER
Tigre har en veludviklet berøringsfølelse, som de bruger til at navigere i mørke, opdage fare og angribe deres bytte.
Tigre har forskellige typer knurhår, der registrerer sensorisk information og virker forskelligt efter deres placering på kroppen. Knurhår adskiller sig fra dækhår, idet de er tykkere, og dybere rodfæstet i huden.
Knurhår kan hjælpe tigre med at navigere i ekstremt lavt lys. De kan ikke kun mærke genstande, de er så følsomme, at de ved hjælp af luftstrømmene kan opfange den mindste bevægelse.
Af de forskellige knurhår er snudeknurhårene sandsynligvis de bedst kendte og mest bemærkelsesværdige. De bruges, når tigeren angriber et bytte og navigerer i mørke. Der er knurhår som er placeret over øjnene, og ligner små totter i den indre kant af øjenbrynene. De kan udløse et automatisk øjenblink, når de berøres. Dette er en beskyttelsesmekanisme, der hjælper tigre med at forhindre øjenskader, når de strejfer gennem græs eller buske, eller når de leger/kæmper med andre dyr.
Kindknurhår findes på siden af tigerens kinder. Disse peger for det meste nedad i stedet for ud til siderne. Knurhår er ikke bare placeret på en tigers ansigt der er nogle der er placeret forholdsvis lavt på bagsiden af hvert forben. De hjælper en tiger med at modtage feedback på et emne, den rører ved eller holder i sine poter.
Ordet tiger kommer af græsk “tigris”, der betyder pil eller spyd. Selve navnet menes, at stamme fra floden Tigris, som er lige og hurtigtflydende som en pil.
Tigeren kan beskrives som et orange rovdyr med sorte striber, eller måske må den tværtimod betragtes som et sort rovdyr med orange bånd.
Der findes ikke to tigre der har det samme mønster af sorte striber.
En tigers striber er med til at bryde konturen af kroppen og gøre den svær at se. Når tigeren sniger sig gennem græsset i måneskin, kan den let forveksles med skyggerne.
Ligesom huskatte findes markeringerne på en tigerpels også på deres hud, så selv på en barberet tiger vil man stadig kunne se dens striber.
04. Ser du en tiger i øjnene viser du den, at du ved, den er der. – Akvarel. 31×41 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.
I TIGERENS ØJE
Tigre venter til det er mørkt med at jage. På grund af en nethindetilpasning, der reflekterer lys tilbage til nethinden, er nattesynet for tigre seks gange bedre end hos mennesker. Det giver dem mulighed for at opdage byttets bevægelse i mørke.
De fleste tigre har gule øjne. Pupillen er rund, når den er fuldt udspilet, men kan trække sig sammen til en smal, vertikal spalte som hos en kat.
Den funktion gør denne type pupil særlig effektiv for rovdyr, der jager bevægeligt bytte, fordi den styrker øjets fokus og ignorerer distraheringer fra siderne. Desuden forbedrer det dyrets evne til at se i mørke og bedømme afstande præcist uden at dyret behøver bevæge hovedet, og dermed risikere at afsløre sig selv over for byttet.
Vandrette pupiller ses typisk hos planteædende dyr.
De vandrette pupiller giver andre fordele: De gør det muligt for græssende dyr at se ud af øjenkrogen. Dermed bliver de i stand til at spejde til begge sider og holde øje med, om et rovdyr nærmer sig og kan bringe deres liv i fare.
03. Kongetegn. – Akvarel. 31×41 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.
KONGETEGN
Tigerstriber er som menneskelige fingeraftryk. Hver af dem er unikke, ikke to tigre har det samme mønster af striber.
Striberne i hovedet er med til at give tigeren en maskekarakter og en dobbelttydighed. De danner et mønster, som en arabesk, der oftest er symmetrisk opbygget, og som synes at kunne fortsætte i det uendelige. Dens pande har en tegning, der ligner det kinesiske tegn 王, som betyder “konge”. Tigeren erstatter løven som dyrenes konge i kulturer i det østlige Asien. Den repræsenterer royalty, frygtløshed og vrede.
02. “Knurhår-tiger”. – Akvarel. 41×31 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.
TIGERENS KNURHÅR
En tigers knurhår har en evne til at kunne sanse bestemte fysiske påvirkninger. De tillader tigre at føle ting lige foran deres ansigt.
I enden af et knurhår er der en lille, men vigtig detalje, som sender signaler til tigerens hjerne, om hvad der er omkring den.
Knurhår er så følsomme, at de endda kan føle en lille ændring i luften eller vinden omkring sig. Det kan være en vigtig information for en tiger, at få en fornemmelse af et dyr, der løber forbi. Med andre ord, de hjælper tigeren med at jage i mørke.
Knurhår kan hjælpe en tiger at gætte afstanden mellem to steder, når de har brug for at hoppe, krybe ind under en stamme eller ind i en hule.
De tigre, der havde lange knurhår, levede længe nok til at få unger (som også havde lange knurhår). Så der blev flere og flere af antallet af “knurhår-tigre”, mens tigrene med kortere eller ingen knurhår faldt i antal fordi de ikke levede længe nok til at få unger
01. TIGERTÆNDER. – Akvarel. 31×41 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.
TIGERTÆNDER
Tigre har færre tænder end andre kødædende dyr. De har kun 30 tænder hvorimod eksempelvis hunde har 42 tænder.
Af alle de store kattearter er tigerens den der har de længste hjørnetænder. De er mellem 6,4 og 7,6 cm. Lange. Hjørnetænderne er meget følsomme, hvilket gør det muligt for tigeren at identificere det sted, hvor den bedst kan skære byttets hals over.
Tigerens bagerste tænder, kindtænderne, er skarpe som et knivsblad og gør det nemt for tigeren at klippe kødet over, hvorefter de sluger store stykker hele.
En stor kløft mellem tigerens bagtænder og hjørnetænderne, gør tigeren i stand til at holde byttet fast, ved at trænge dybt ind i kødet på det.
De små fortænder, i munden, mellem de øverste og nederste hjørnetænder, giver tigeren mulighed for at plukke kød og fjer af deres bytte.
For at male en akvarel er det nødvendigt for mig, først at lave en grundig tegning.
For at tegne, er det eneste der er brug for, et stykke papir, en blyant og en ide, i mit tilfælde tigeren.
For at tegne en tiger, behøver jeg kun at tegne striberne, for at skabe et billede af rovdyret. De sorte linjer skaber tigerens volumen, planerne og rummet i billedet.
For at male en akvarel, er det eneste der er brug for, et stykke papir, en pensel, farver, vand og en ide, i mit tilfælde den tegning jeg har lavet af en tiger.
For at få farverne til at lyse i en akvarel, og for at skabe de hvide eller de meget lyse områder i billedet, lader jeg det hvide papir skinne igennem det tynde farvelag.
For at skabe nye farvekombinationer og kontraster mellem hårde og bløde overgange, bruger jeg vandet til at lade farverne flyde ud på papiret og ind i hinanden.
For at binde farverne sammen, bruger jeg de sorte striber der slynger sig om tigerens krop.