FARVEPIGMENTET
Grundstoffet for maleren er farvepigmentet der danner malerfarven. Som en alkymist blander kunstneren sine farver. Farven er arvesølvet. Farven er nu’et. Farven er fremtiden. Den forkerte kan dræbe billedet og den rigtige farve, kan skabe liv, der får maleriet til at flamme op.
Hvid er den første farve. Og den er ikke bare en modsætning til den sorte farve. Hvid er i sig selv mange farver og mange nuancer. Og hele tiden er lyset den store farvefremkalder. I det hele taget er læren om farver et kompliceret studie i komplementære virkninger, og kontraster og farvernes mange skift.
Det var på Kunstakademiets Farvetekniske Laboratorium at jeg begyndte at trænge ind i farverne. Jeg begyndte for alvor at studere farvernes kemi og pigmentering. Som sidste års studerende fik jeg en stilling som turnusassistent og blev senere timelærer. Det var i 1975. Men jeg kunne ikke løsrive mig fra arbejdet med farverne og min interesse tog næsten en videnskabelig drejning.
FARVEPIGMENTET TIL FARVEN
Arbejdet på laboratoriet førte i flere retninger. Men det første jeg gav mig i kast med var at fremstille mine egne uorganiske pigmenter. De blev revet i linolie og derefter gjort klar til lærredet. De blev til en serie små dyremalerier, som jeg udstillede på Violet Sol samme år. Det blev til starten på en livslang optagethed at pigmentet og farvernes bestanddele og sammenhæng.
I den forbindelse begyndte jeg, at interessere mig særligt for okkerfarver. Pigmentet og farven i alle dens nuancer dannes som bekendt af jernforbindelser. I Danmark har man eksempelvis udvundet den særlige farve i den lille landsby Løvskal, der ligger mellem Randers og Viborg.
Denne okkerfarve har en særlig glød, både naturel og efter at den er brændt – det vil sige, opvarmet til temperaturer på op til 1100 grader Celsius.
Interessen for farven okker fik ny næring, da jeg i 1979 foretog en studierejse til landsbyen Roussillon, nord for Marseille i Frankrig. Her lå et stort okkerbrud, der nu er nedlagt. Besøget i okkerbruddet var nærmest en åbenbaring for mig og siden har jeg ihærdigt arbejdet med okkerfarven i alle dens afskygninger.
OKKERPIGMENTER OG FARVER
Hvis jeg skal beskrive hvordan jeg forholder mig til bestemte orange okker farver, bliver det meget omfattende. Jeg har brugt det meste af mit professionelle kunstnerliv på at undersøge farvepigmentet okker og dens virkninger og det er blevet en vigtig del af mit maleri, at få en farve til at gløde og sætte farver op mod hinanden.
Studiet af farver har ført mig henover landegrænser for at finde særlige varianter.
En af grundene til at jeg i så mange år har studeret jordfarven okker, er at jeg finder, at netop denne farve kommer tigerpelsens naturlige farvetoner nærmest.
Jeg har i det hele taget studeret okker overalt i Europa, hvor man har fundet og brugt okker. Når jeg har bosat mig i Sydfrankrig, så skyldes det bl.a., at her er flere kendte okkerbrud, hvor jeg har kunnet studere farven.
I 1980 udstillede jeg sammen med Violet Sol, okkerpulver i en montre sammen med mine malerier. Det var min måde at pointere, hvor stor betydning studierne af netop okkerfarven havde for mit maleri.
Se flere malerier HER