I TIGERENS ØJE

C5CB7A55-004D-41D3-BCF3-7A3DA1477FCE
04. Ser du en tiger i øjnene viser du den, at du ved, den er der. – Akvarel. 31×41 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

I TIGERENS ØJE

Tigre venter til det er mørkt med at jage. På grund af en nethindetilpasning, der reflekterer lys tilbage til nethinden, er nattesynet for tigre seks gange bedre end hos mennesker. Det giver dem mulighed for at opdage byttets bevægelse i mørke.

De fleste tigre har gule øjne. Pupillen er rund, når den er fuldt udspilet, men kan trække sig sammen til en smal, vertikal spalte som hos en kat.

Den funktion gør denne type pupil særlig effektiv for rovdyr, der jager bevægeligt bytte, fordi den styrker øjets fokus og ignorerer distraheringer fra siderne. Desuden forbedrer det dyrets evne til at se i mørke og bedømme afstande præcist uden at dyret behøver bevæge hovedet, og dermed risikere at afsløre sig selv over for byttet.

Vandrette pupiller ses typisk hos planteædende dyr.

De vandrette pupiller giver andre fordele: De gør det muligt for græssende dyr at se ud af øjenkrogen. Dermed bliver de i stand til at spejde til begge sider og holde øje med, om et rovdyr nærmer sig og kan bringe deres liv i fare.

KONGETEGN

E2350713-E55A-408D-9E83-FE13540D0C95
03. Kongetegn. – Akvarel. 31×41 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

KONGETEGN

Tigerstriber er som menneskelige fingeraftryk. Hver af dem er unikke, ikke to tigre har det samme mønster af striber.

Striberne i hovedet er med til at give tigeren en maskekarakter og en dobbelttydighed. De danner et mønster, som en arabesk, der oftest er symmetrisk opbygget, og som synes at kunne fortsætte i det uendelige. Dens pande har en tegning, der ligner det kinesiske tegn 王, som betyder “konge”. Tigeren erstatter løven som dyrenes konge i kulturer i det østlige Asien. Den repræsenterer royalty, frygtløshed og vrede.

Fontaine-de-Vaucluse


Nogen gange opstår der fornyelser fra uventede kilder. Det gælder om at bruge det bedste fra alle tider.

Landsbyen Fontaine-de-Vaucluse ligger ca. 70 km. fra hvor vi bor. Byen ligger lige op til en bjergskrænt der er 230m. høj. Fra bjergets nederste del udspringer en kilde, som fosser ud og danner en flod der går gennem landsbyen. Det er en af de største kilder i verden. Landsbyen er meget berømt og turister fra hele verden besøger kilden. Det har de gjort lige fra Gallo-Romansk tid, hvor kilden blev betragtet som en helligdom, og de besøgende kastede mønter og smykker i vandet, som offergaver til kildens guddom.

Mellem landsbyen og kildens udspring ligger en meget gammel papirmølle, som blev grundlagt i 1337, og som fungerer den dag i dag.  Der køber jeg mit håndgjorte akvarelpapir, som er lavet af hvide bomuldsklude. Vandstrømmen driver møllen og får nogle træmaskiner til at hakke bomuldskludene til en fin masse. Denne “papirmasse” blandes med vand og lægges op på et trådnet. Derefter drypper vandet fra og når det er tørt, har man det fineste akvarelpapir, hvor farven på papiret, ikke ændres igennem tiden,

Nu bliver der også lavet papir til Computer Art, så fremover vil jeg trykke mine tryk på papir der bliver lavet på en papirmølle, hvor fremstillings metoden har været den samme i alle de hundreder af år.

.


.


.


.


.