50 ÅRS MALERI MED TIGRE

Separatudstilling 

Uffe Stadil Christoffersen

Galleri Juel Verland Art

Smedelundsgade 31A, 4300 Holbæk, Denmark.

 Fernisering lørdag 2. november kl. 12-15.

Jeg glæder mig til at samarbejde med Galleri Juel Verland Art i Holbæk.
Jeg har for mange år siden haft en vis tilknytning til netop Holbæk, så det er nu en helt ny og anderledes oplevelse at gense dette sted.
Dengang var jeg ung, og kunne nok ikke forestille mig at skulle vende tilbage til denne by i en mere spændende og positiv anledning.

50 ÅRS MALERI MED TIGRE
35. D. 25 cm. 2024 – maleri.


Hvad har mine tigre med Holbæk at gøre?

Tigeren der lever vildt, lever under jungleloven.
Selv oplevede jeg den lov i 1963 i Holbæk da jeg var kostelev på Stenhus Kostskole.
Det var en meget disciplinær skole, men det var dog især udenfor skoletiden “jungleloven” kom stærkest til udtryk.
Der var det den stærkeste der havde magten og bestemte.
Holbæk står derfor, for mig, som et af de steder hvor jeg lærte at klare mig selv under temmelig hårde vilkår.

Det første år jeg var på skolen opnåede jeg dog  at få »Småttelegatet«:
”4 gavekort à 50 kr. der gives til en elev i hver af de fire yngste klasser for godt kammeratskab, udvalgt af kammeraterne:
Uffe Christoffersen, 6. kl.”
Kilde materiale: Årsberetning 1963, Stenhus kostskole Holbæk.

50 ÅRS MALERI MED TIGRE

11. Tigermaske – 50×50 cm. 2024 – maleri.

Mit første møde med rovdyret

Da jeg, som syvårig, boede i Østafrika, cyklede jeg hver dag til skole.
Det var her, på min skolevej, jeg en dag havde det første møde med et stort rovdyr.
Det var en løve, som i bogstavelig forstand, stod i vejen for mig, oven i købet en hunløve med unger.
Det kunne let være blevet et skæbnesvangert møde, men heldigvis fortsatte løven af sig selv sin vej ind i krattet. 
Jeg kom for sent i skole den dag -dog med gyldig grund.

50 ÅRS MALERI MED TIGRE

03. Hvid tiger – 130×97 cm. 2024 – maleri.

Kunstakademiet

I min tid som elev på Kunstakademiet i København, havde jeg også  nytte af mine erfaringer med “jungleloven”.
Her var konkurrencen og ambitionerne om at komme frem, med til at præge stemningen i ateliererne.
Det afskrækkede mig dog ikke mere end at jeg, efter de seks års studier på malerskolen, sagde ja til en stilling på Kunstakademiets Farvetekniske Laboratorium, hvor jeg i otte år bl.a. forskede i farver, og underviste de nye studerende i maleriets teknik.

“At kunne lave farver om til en tiger er godt, men at kunne lave en tiger om til farver, er meget bedre. Det er der hemmeligheden ligger i at kunne male.” 

Loading Viewer…

Alle 36 malerier på denne PDF-Fil, kan ses på min separatudstilling i Galleri Juel Verland Art – Smedelundsgade 31A, 4300 Holbæk, Denmark. – Fernisering lørdag 2. november kl. 12-15.

PS. På min hjemmeside under malerier kan der ses flere billeder.




Spor Kunsten og KunstSpor

På Djursland hvor jeg bor er der to forskellige arrangementer, Spor Kunsten og KunstSpor, som begge finder sted den første weekend i oktober.
Jeg deltager i dem begge.
De går ud på, at en gang om året, åbner de lokale kunstnere deres værksted og atelier for publikum.
I år er det:
Lørdag den 5. og søndag den 6. oktober 2024 – begge dage 10 – 17.

Spor Kunsten og KunstSpor
Atelierbillede.

Atelier-Kaiserborgen

Det er fjerde gang jeg deltager. 
Da vi flyttede her til Djursland for seks år siden, efter at have boet 28 år i Frankrig, kendte vi meget lidt til det Danske kunstliv. 
Vi blev meget overraskede over den åbenhed der var fra de Danske kunstneres side, her på Djursland. De syntes vi skulle melde os ind i deres lokale foreninger. 
Heldigvis var vi begge kendte, og havde begge gået på kunstakademiet i København, havde udstillet på forskellige danske kunstmuseer, og var medlem af kunstnersamfundet.
Så der var ikke noget i vejen med vores kvalifikationer til at blive medlem af disse foreninger.

Spor Kunsten og KunstSpor
Uffe Christoffersen i atelieret.

Atelierbesøg

Vores atelier ligger, 500 m. nede af en grusvej, mellem to små landsbyer, Feldballe og Kejlstrup.
Det er forskelligt fra år til år hvad man får at se, for vi satser på at atelieret viser det mest aktuelle, det der er blevet lavet i årets løb. 
I år, til Spor Kunsten og KunstSpor, vil jeg nok hænge nogle at de nyeste små malerier op og de dertil hørende skitser.
På min hjemmeside kan de nyeste små malerier ses.

Spor Kunsten og KunstSpor
Grinebider. Tegning.

KunstSpor

Foreningen KunstSpor afholder ligeledes to fællesudstillinger, således at man kan se hvilke atelierer man synes er interessante at besøge.
I årets programfolder, som kan downloades på KunstSpors hjemmeside, vil man kunne finde adresser og navne, så man har mulighed for at lave sin helt egen kunstrute på Djursland.
Udstillingsstederne er Pavillonen i Grenaa og i Tinghuset i Ebeltoft.

Pavillonen
20. september – 6. oktober 2024 
Fernisering fredag den 20. september kl. 17.
Fri entré inkl. et glas vin

Tinghuset 
28. september – 6. oktober 2024 
Fernisering lørdag den 28. september kl. 11

Spor Kunsten. Katalog 2024.

Spor Kunsten

Spor Kunsten – åbne værksteder er de professionelle kunstneres forening i Midtjylland. Den har til formål at formidle kunst til kunstinteresserede og kunstelskere i kunstnernes eget miljø – vores atelier – der hvor kunsten bliver skabt.
I den forbindelse udgives der et flot katalog, hvor hver kunstner som deltager i arrangementet, får en side til sin rådighed.
Kataloget kan bl.a. afhentes gratis hos undertegnede. 
På Spor Kunstens hjemmeside kan man se adresser, på de kunstnere der deltager, og deraf lave sin egen kunstrute på Djursland.

Ophænging i atelieret.


 


Tiger brøl

Hver morgen, meget tidligt, vågner jeg til tiger brøl.
Allerede klokken 5 om morgenen, hører jeg høje rovdyrlyde, inde fra mit atelier. 
En snerren, hosten, piben, brølen osv.
Der går altid et stykke tid før jeg opdager, at det er mine malerier, der kalder på mig.
De er sultne, de vil have at jeg maler dem færdig, så de kan begynde at leve deres eget liv, ude i den store verden.
Det er nogle utaknemmelige skarn, men de efterlader dog altid noget pant, der lindrer lidt på savnet, efter at de er stukket af.

Tiger brøl
32. Miniatiger 30×30 cm. 2024.

Miniatiger

Jeg har nu malet tigre i 50 år, og jeg vil fejre mit jubilæum, med at male 50 små tigerbilleder.
En tiger for hvert år.
På grund af billedernes størrelse har jeg kaldt dem “Miniatiger”. 

Tiger brøl

I begyndelsen af dette år, startede jeg på at male de små tigermalerier.
Indtil videre er 25 færdige “Miniatigre” nu hængt op i Atelier-Kaiserborgen.
Tænker at jeg nok skal nå målet, men let bliver det ikke. 
For 11 andre “Miniatigre” er allerede stukket af. 
Så arbejdsprocessen er, to skridt frem og et tilbage.

Tiger brøl
21. Miniatiger 40×20 cm. 2024.
Tiger brøl
22. Miniatiger 40×20 cm. 2024.
Tiger brøl
20. Miniatiger 40×20 cm. 2024.

Work in progress

På nuværende tidspunkt har jeg valgt 3 forskellige formater til “Miniatiger” malerierne.
24×30 cm. – 20×40 cm. – 30×30 cm.

For at visualisere ideen, laver jeg hele tiden inspirerende prøveophængninger i atelieret. 
Jeg synes selv det ser festligt og spændende ud, når alle disse “Minitiatigre”, er hængt op efter de forhåndenværende søms princip. 
Det giver et rigtig tiger brøl.

25. Miniatiger 40×20 cm. 2024. SOLGT
23. Miniatiger 40×20 cm. 2024.
34. Miniatiger 30×30 cm. 2024.
29. Miniatiger 30×30 cm. 2024.
28. Miniatiger 30×30 cm. 2024.
30. Miniatiger 30×30 cm. 2024.
33. Miniatiger 30×30 cm. 2024.
35. Miniatiger 30×30 cm. 2024.
Tiger brøl
31. Miniatiger 30×30 cm. 2024.
29. Miniatiger 30×30 cm. 2024. SOLGT
Tiger brøl
26. Miniatiger 20×40 cm. 2024. SOLGT
36. Miniatiger 30×30 cm. 2024.

Malerierne kan ses efter aftale i Atelier-Kaiserborgen.
mail: uffechristoffersen@mac.com 

Atelier-Kaiserborgens adresse er:
Kejlstrupvej 15,
8410 Rønde.
Mobil: 45-53610879

De første 19 Miniatiger-malerier kan ses HER på min hjemmeside.

Små malerier

Det er en udfordring at male små malerier. Man skal tænke helt anderledes end når man arbejder med store billeder.
Når lysten er der, er det utrolig spændende.
Ofte er jeg blevet spurgt om jeg ikke kunne male nogle små billeder, men i de perioder hvor jeg var i gang med andre størrelser, havde jeg svært ved at omstille mig til de små formater.

Udtryksmiddel

Man skal tænke anderledes.
Hver gang jeg skifter udtryksform er det en stor omstillingsproces. Jeg har  brug for tid til at vænne mig til det nye. I dette tilfælde billedstørrelserne.
Det er lidt det samme som når jeg arbejder med akvarel, tegning eller grafik.
Jeg er nødt til at have en tilvænning og arbejdsperiode til hvert enkelt udtryksmiddel. 
Jeg kan ikke arbejde sideløbende med flere udtryksformer på en gang.

Store og små malerier

Jeg var lige blevet færdig med to store malerier (114×146 cm.). De blev gode, men undervejs havde de givet mig en del udfordringer, så jeg havde lyst til noget andet, noget der var mere umiddelbart.

Det var der ideen til de mindre billeder kom ind. 
Jeg undersøgte hvad miniature malerier var, og fandt hurtigt ud af, at det er meget små billeder (max 10×12 cm).

Det jeg havde lyst til at male var størrelser på ca. 20×30 cm.
Det er for mig små malerier, og der kunne jeg eksperimentere med mine farver på en ny måde.

Man kan male billederne hurtigere, og mere spontant, fordi de er små.
Det er som at se det store i det små og leve i nuet.

Farverne

Under arbejdet ændrede farverne sig ganske langsomt til mere grønlige nuancer, inspireret af alle de smukke grønne farver der er her i vores vilde skove, hvor vi færdes dagligt.
Da de færdige billeder nu har den størrelse de har, er de ikke små nok til at jeg kan kalde dem for miniature maleri, men de kan i stedet hedde miniatiger maleri.  

Små malerier
15. Miniatiger 30×30 cm. 2024. solgt
Små malerier
16. Miniatiger 30×30 cm. 2024. SOLGT
09. Miniatiger 24×30 cm. 2024. SOLGT
Små malerier
18. Miniatiger 30×30 cm. 2024. SOLGT
07. Miniatiger 24×30 cm. 2024.


19. Miniatiger 30×30 cm. 2024.
e. Farvenotat 2024
c. Farvenotat 2024.
a. Farvenotat 2024.

Farvenotater

Naturens egen farveskala omgiver mig til alle sider her hvor jeg bor, midt ude i skoven. De mange grønne farver inspirerer mig til mine malerier, og som udgangspunkt har jeg lavet en række farvestudier derude.
Ovenover viser jeg 3 forskellige farvenotater som jeg har brugt som inspiration i mine små malerier.
Samtidig giver det også inspiration til at male med røde farver som en kontrast til alt det grønne.

Små malerier
14. Miniatiger 30×30 cm. 2024. solgt
02. Miniatiger 24×30 cm. 2024. SOLGT
03. Miniatiger 30×24 cm. 2024.
05. Miniatiger 24×30 cm. 2024.
04. Miniatiger 30×24 cm. 2024.
06. Miniatiger 24×30 cm. 2024.
10. Miniatiger 22×27 cm. 2024.
11. Forelskede. Miniatiger 22×27 cm. 2024. SOLGT
13. Forelskede. Miniatiger 22×27 cm. 2024.
12. Forelskede. Miniatiger 22×27 cm. 2024. SOLGT
Små malerier
08. Miniatiger 24×30 cm. 2024. SOLGT
Små malerier
17. Miniatiger 30×30 cm. 2024. solgt
01. Miniatiger 24×30 cm. 2024. SOLGT

Små malerier

Når lysten er der, er det utrolig spændende at male små malerier, og det blev til 19 miniatiger malerier.
Malerierne kan ses ved aftale her i Atelier-Kaiserborgen, eller købes via mail uffechristoffersen@mac.com 
Fri fragt i hele Danmark.

Atelier-Kaiserborgens adresse er:
Kejlstrupvej 15,
8410 Rønde.
Mobil: 45-53610879

Flere malerier i normale størrelser kan ses HER

Til forsiden

Miniatiger maleri. Uffe Christoffersen 2024.

Digital kunst

Pennen jeg bruger til at male/tegne digital kunst med på min iPad Pro skærm.

Digital kunst er ethvert kunstværk, der er skabt ved hjælp af digital teknologi.
Det omfatter en bred vifte af teknikker, fra digitale tegninger, malerier og illustrationer til fotos, videoer og endda skulptur.

Digital kunst
Tre Tigre – papirstørrelse 42×60 cm. 2024 – Digital Art.

Digitale billeder – Traditionel kunst

Det skal pointeres på det kraftigste, at som digital kunstner skal man have de samme færdigheder, som man skal have for for at udøve traditionel kunst.
Der er ingen genvej.
Digitale billeder er bare et andet udtryksmiddel end den mere traditionelle kunst.

Digital kunst
Tigeren der ville sluge månen – papirstørrelse 42×60 cm. 2024 – Digital Art.

Digital kunst – Giclée print

I traditionel kunst skaber kunstneren et originalt værk.
Ud fra det kan der laves reproduktioner, eller som man kalder det i dag, giclée print.
Ligegyldig hvor god gengivelsen i disse reproduktioner/giclée print er, og ligegyldig hvor gode farverne og papiret er, vil disse tryk aldrig kunne kaldes originale kunstværker. 
For på den måde bliver der ikke skabt nye billeder som der bliver i digital kunst.

I digital kunst eksisterer det originale billede udelukkende digitalt, da kunstneren skaber et billede direkte i et digitalt format til print.
Derefter signeres og nummereres det i et eksklusivt oplag.
Det vil derfor som kunstart være i den kategori man kalder grafik, på lige fod med, f.eks. et litografisk tryk.

Digital kunst
Laughing tiger – papirstørrelse 42×60 cm. 2024 – Digital Art.

Er det nemt at lave digital kunst?

I arbejdet med digitale billeder er der ikke det håndværksmæssige arbejde som der er forbundet med det traditionelle maleri.
Som digital kunstner skal man både have specialviden og kreative færdigheder. Mange digitale kunstformer involverer kreative processer, der ligner de traditionelle metoder, såsom maleri og tegning.
I begge tilfælde er der ingen nemme genveje eller løsninger for at opnå et tilfredstillende resultat.

Kærlighed – papirstørrelse 42×60 cm. 2024 – Digital Art.

Digitale billeder og Roberto Matta

Første gang jeg så billeder, som var udført på computer, var i Paris i året 2000 hos den kendte surrealist, nu afdøde, maler Roberto Matta (1911-2002). 
Han havde allerede dengang taget den relativt nye teknologi til sig, og lavet en række digitale billeder.
Læs mere på min hjemmeside: HER

Links

Links til serier af digitale billeder jeg har lavet som man kan se her på min hjemmeside:
Let’s Dance
Tigre og Drager
Tigers in love

Sneens farver

Snetiger i vintertåge – 33×42 cm. 2024.

Sneens farver

Sneens farver, som jeg fik rig lejlighed til at studere denne vinter, inspirerede mig til 10 hvide malerier af tigre.

Vi bor midt i naturen. 
Der er over 500 m. til den nærmeste asfalterede vej. 
Vi har kun en privat grusvej ned til vores bopæl, og den sner hurtigt til.
Vi bliver sneet inde.
Vi bliver meget påvirkede af sneen om vinteren.
Vi har den tæt inde på livet, og bliver derfor meget opmærksomme på sneens farver.

Jeg har prøvet at Google “Sneens farver” og et af svarene var: “Når sneen er hvid, skyldes det snefnuggets form. Et snefnug består af frossent vand, som danner en takket krystal. Når sollyset rammer krystallen, reflekteres alle lysets bølgelængder, og vi opfatter sneen  som hvid”.

Glentemosen.

Sneens farver er jo ikke bare hvide 

Jeg har iagttaget sneens farver og har fundet frem til, at bare her i vores skove og på de omkringliggende marker, er der en stor rigdom af hvide kolde og varme toner.

På vores jord har vi også en mindre mose, hvor Rød Glenten holder til. Den  svæver majestætisk henover landskabet og vi kalder naturligvis mosen for Glentemosen.
Derudover er der ænder, rørhøg, hejre og alle mulige andre dyrearter. 

I år har mosen næsten hele vinteren været tilfrossen. 
Større områder i selve mosen er bevokset med okkerfarvede siv, som danner en skarp kontrast til den kolde hvide is.
I løbet af vinteren har der indimellem været perioder hvor isen i mosen begyndte at tø, og det bevirkede at isen fik nogle meget smukke lyse, mælkehvide og gulgrønne nuancer, som kontrast til den omkringliggende hvide sne og sivenes varmere toner.
Bagved mosen vokser der birketræer med lyse stammer og de smukkeste caput mortuum farvede grene der lyser op, mod den gråblå himmel. 

Vejret spiller også ind på farverne. De ændrer sig hele tiden, i takt med at vejret veksler mellem tågede og solrige dage.

Sneens farver
Snetiger – 81×100 cm. 2024.

Sneens farver set med en malers øjne

Det jeg er interesseret i som maler er hvordan jeg kan udvide mit farvesyn.
Opleve nye farvekombinationer og se hvordan farverne påvirker hinanden. 
For eksempel at opleve hvordan sneens hvidhed forstærkes og fremhæves ved siden af de mørkt grønne grantræer. 
Til gengæld får sneens hvidhed skovens mange birketræer, som for det meste har en nærmest lysende hvid bark, til at synes rosa og grå. 

De hvide tigres farve

Med al den sne vi har haft i år har jeg fået de hvide farver på paletten udvidet og kan derved male mine hvide snetigre med en større farverigdom.

Sneens farver
Hvid tiger – 130×97 cm. 2024.
Forelskede snetiger – 130×97 cm. 2024.
Sneens farver
Tigeren med de blå øjne – 130×86 cm. 2024.
Tiger. Lyserødt, sort og grønt – 50×50 cm. 2024. SOLGT
Liggende hvid tiger – 114×130 cm. 2024.
Tiger. Blåt, hvidt og rødt – 50×50 cm. 2024.
Tre tigre. Hvidt og pariserblåt – 100×130 cm. 2024.
Tiger. Lyseblåt, blåt og sort. 73×54 Cm. 2024.

Link

Se flere malerier HER

Hvorfor er sne hvid: https://da.wikipedia.org/wiki/Sne

Malerglæde

Det handler om malerglæde, det er det vigtigste!
Da jeg i årene 1969-73 studerede på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, var cobra maleren Egill Jacobsen min professor.
For mig var Professor Egill Jacobsen en fantastisk god lærer, og hans smittende engagement i farverne var utroligt spændende, og inspirerende.
Egill Jacobsen begyndte at male masker allerede i 1930’erne, og det fortsatte han med lige til sin død i 1998.
Hans undervisning gav mig stor malerglæde, og mod på at male lige hvad jeg havde lyst til.
Mine første tigermalerier begyndte jeg på for 50 år siden i året 1974.

Malerglæde
Brølende tiger – 130×162 cm. 2024.

Glæden ved at male

Når jeg maler, skal billederne råbe på mig hver morgen, råbe at jeg skal ind og male på dem. 
De vil videre i deres proces, det er dem der bestemmer (tror de), men i virkeligheden er der tale om en “dialog” mellem billederne og mig. 
Man må acceptere de billeder der er nødvendige for en at male, selvom man selv til tider synes at det ser ejendommeligt ud. 
Man tænker jo også på, hvad andre mon synes om billederne…

Malerglæde
Tiger i bevægelse – 142×162 cm. 2024.

Malerglæde

De 3 nye billeder handler om farver, energi og bevægelse.
Jeg bruger tigeren, som udgangspunkt, eller som en “malerisk koloristisk model”. Den giver de farveklange, der siger mig noget i det øjeblik jeg maler. 
Resultatet ses på lærredet med det sammme, i samspil med de andre farver. Derved kommer de til at understrege og udtrykke, en tiger der brøler eller er i bevægelse.

Malerglæde
Snerrende tiger – 130×162 cm. 2024.

Tigerglæde

Når jeg maler tigrene kan jeg få volumen frem ved hælp af dyrets striber. På denne måde kan jeg få dyrets karakteristiske striber til at indgå i mit maleriske udtryk. Lange dynamiske penselstrøg som samtidig beskriver dyrets form.
Disse striber er også med til at give billedet en rytme således at dyret indgår i helheden på en naturlig måde.

Farverne jeg har valgt til de tre malerier, er hovedsagligt røde og gule, de samme farver som man kan se ved solopgang / solnedgang, for det er på det tidspunkt tigeren jager og er mest dynamisk.

P.S. Malerglæde

De tre viste malerier har været under en langvarig proces. 
Jeg startede på dem i 2020, og først nu færdiggjort dem i januar 2024.

Link

Se flere malerier HER

Blå og orange inspiration

Dette efterår fik jeg blå og orange inspiration til mit maleri.
Jeg var på Færøerne hvor jeg dels lavede litografisk stentryk og samtidig oplevede den stærke natur der er.
Det var på den måde inspirationen til de nye billeder opstod. Kontrasterne mellem mine orange tigre og de blå farver som jeg oplevede på min rejse, satte min fantasi i gang.

Blå og orange inspiration
04. Tigre i blå færøsk inspiration – 89×116 cm. 2023 – Maleri.

Ankomsten i det blå mørke

Allerede da jeg ankom til den færøske lufthavn om aftenen, og kørte den lange vej til Torshavn, gjorde landskabet et stærkt indtryk. 
Det var en aften hvor der var fuldmåne. Fjeldene var delvist oplyst af det skarpe månelys, der kastede mørkeblå skygger. De dannede alle mulige former der satte fantasien i gang.
Ind imellem så man havet, der lå spejlblankt og lyste op, som en kontrast til den sort blå himmel.

Uffe Christoffersen der maler på en litografisk sten i Torshavn på Færøerne.

Stentryk på Færøerne

Tidligt næste morgen skinnede solen og fra hotelværelset i Torshavn var der udsigt ud over havnen, hvor alle skibene lå og vuggede i det blå hav.
Jeg arbejdede hos Jan Andersson på det grafiske værksted, Steinprent, som også ligger lige ned til havnen i Torshavn.
Trykkeriet er meget seriøst og kendt i hele Europa.
Jeg havde fået en bestilling på litografiske stentryk.

Blå og orange inspiration
07. The lonely tiger – 81×65 cm. 2023 – Maleri.
Blå og orange inspiration
03. Blå og orange inspiration – 100×65 cm. 2023 – Maleri.

Færørisk inspiration

Ind imellem arbejdet på værkstedet blev der også tid til at køre ud og se den storslående natur der er på Færøerne.

Færøerne er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
På udflugterne blev jeg meget imponeret over broerne, tunnellerne og ikke mindst rundkørslen under havet, der forbinder de nærliggende øer. 

På min tur rundt på øerne fik jeg farveoplevelser af himmel, hav og fjelde, som jeg har måtte male når jeg kom hjem til Atelier-Kaiserborgen.

01. Vild tiger – 81×100 cm. 2023 – Maleri.
Blå og orange inspiration
06. Sammen med fest og glæde – 65×81 cm. 2023 – Maleri.

Kunstnerisk Inspiration

En oplevelse kan være til stor inspiration og man får lige pludselig hul på noget man har gået og tumlet med i lang tid, uden rigtig at vide hvad det er.

Hvis man skal vælge en farve som repræsenterer Færøerne om efteråret, må det blive blå, da der er så meget himmel, hav, fjelde og øer der fortoner sig i blålige nuancer.  

Når man får en oplevelse af noget storslået og smukt, skaber det en lykkefølelse i en. 
Det fik jeg på Færøerne. Det var farverne, landskabet, fjeldene, vejret og selvfølgelig havet. 
Den dybe oplevelse har jeg givet videre i mine nye malerier. 

Det behøver ikke at være malerier der er naturalistiske og gengiver det som man ser. Det kan udtrykkes i billeder på en helt anden måde.
Oplevelsen er som en katalysator der omsættes til et kunstnerisk udtryk.

Derfor er det med stor glæde at jeg viser disse 6 nye malerier inspireret af min rejse til Færøerne, og som en af de færøske storme, har jeg malet alle billederne i et sus, efter min hjemkomst.

 

Blå og orange inspiration
09. Tigers in the full moon night – 100×130 cm. 2023 – Maleri.

Flere af mine malerier kan ses HER

LITOGRAFI. Ny original udgave af Uffe Christoffersen – Papirstørrelse: 71×56,5 cm. – Signeret og nummereret af kunstneren i et oplag på 21 ex.
LITOGRAFI. Ny original udgave af Uffe Christoffersen – Papirstørrelse: 56×71 cm. – Signeret og nummereret af kunstneren i et oplag på 22 ex.

Corner Vest

Corner Vest i 2023 løber af stablen i uge 44 i Nykøbing Mors kunstforening og Det Ny Kastet I Thisted, med fernisering  27/10 og 28/10 og slutter samtidigt 21/12.

Jeg deltager i udstillingen Corner Vest.

“KOM OG LÆR DIG SELV AT KENDE”

Fernisering den 27. oktober 2023 kl. 16-18

Adresse:
Det Gamle Rådhus
Store Torv,
7700 Thisted

NYE Åbningstider:
Torsdag 14.00 – 17.00
Fredag 14.00 – 17.00
Lørdag 11.00 – 13.30

Kunstnersammenslutningen Corner

Den første udstilling åbnede 1932 i Corner-bygningen på hjørnet af Vester Voldgade og Studiestræde i København. Og her blev den i 3 år. Kunstnersammenslutningen var en kunstnerisk og folkelig succes fra begyndelsen.
Statens Museum for Kunst købte Karl Bovins hovedværk Landskab fra Odsherred, og et stort publikum interesserede sig for de unge talenters tungsindige billeder, der lyste af ansvarlighed overfor synsoplevelse og miljø.
18 kunstnere præsenterede maleri, skulptur, tegning, grafik, kludeklip, vævning, keramik, og design.

Corner Vest
02. Gående tiger. 100×65 cm. 2023.

Corners særpræg

Det vakte opmærksomhed, at Corner åbenlyst gav afkald på modernismens spektakulære virkninger og i stedet for dyrkede inderlighedens spor i stoffet. Kunstnerne var trætte af manifester og koncentrerede sig om værker, hvor det var intensiteten og ikke de rigtige meninger, som vedligeholdt de visuelle vitaminer. Udendørsmaleri året rundt og den lyriske autoritet i en heftig penselskrift skabte en lang række bevægende billeder, hvor kun de ydre formater var små.
Ja, sagde Karl Bovin: Vi opgav konditoriet og begyndte at bage grovbrød af det lokale mel. Vi ville lave gode billeder, som alle og enhver kunne forstå. En selvforklarende kunst.

Corner har udstillet

1936 – 1941. Den Frie Udstillings bygning på Østerbro.
1942 – 2007. Charlottenborg.
2008 – 2022. Sophienholm.
2023 –         . Gammelgaard.


Corner Vest
03. Forelskede tigre. 65×100 cm.

Corner Vest

Sidste år rundede Kunstnersammenslutningen Corner 90 år. Det blev fejret med Cornerudstilling nummer 90, på Sophienholm i Kgs. Lyngby og som noget nyt, blev hele udstillingen pakket nænsomt ned, og drog mod vest. Cornerudstillingen debuterede nemlig i Jylland, ikke ét sted men hele to steder simultant.

Under det nyfundne navn Corner Vest, åbnede vi i Thisted og Nykøbing Mors.

Kunstnersammenslutninger udstiller næsten aldrig med samme hold, nogen står over, nogle har travlt med soloudstillinger, og så har vi en tradition for at invitere gæster. 

Corner Vest 2023

Corner Vest byder i år på 20 Corner kunstnere og 2 gæster. De fleste var også med på Cornerudstillingen 23 på Gammelgaard i foråret, men der er også nogle der kun er med på Corner Vest.

Corner har fået 2 selvstændige ben, den traditionelle Københavner begivenhed og den nye rebel i det nordvestlige Jylland. 

Corner Vest i 2023 løber af stablen i uge 44 i Nykøbing Mors kunstforening og Det Ny Kastet I Thisted, med fernisering  27/10 og 28/10 og slutter samtidigt 21/12.

Corner Vest
04. Liggende blå tiger. 60×92 cm. 2023.
Corner vest 2023
05. Grinende tiger. 65×81 cm. 2023.
06. Svømmende tiger. 81×60 cm. 2023.
07. Tiger, tæt på. 64×53 cm. 2023.
08. Brølende tiger. 33×41 cm. 2023.
Corner vest 2023
09. Tiger portræt. 41×33 cm. 2023.

HER kan man se mine malerier, som jeg havde med på den sidste Cornerudstilling på Gammelgård i København 2023.

Spor Kunsten 2023

Spor Kunsten 2023 – åbne værksteder

Er de professionelle kunstneres forening i Midtjylland. Den har til formål at formidle kunst til kunstinteresserede og kunstelskere i kunstnernes eget miljø – vores atelier – der hvor kunsten bliver skabt.
Spor Kunsten 2023 er en lang række kunstnere og kunsthåndværkere, som arbejder inden for  et bredt spektrum af tekstil, træ, glas, papir, maleri, grafik, keramik, træ, skulptur, foto/video, objekt og installation.
De åbne værksteder inviterer alle interesserede indenfor – til et indblik i de kreative processer og produktionsrum – i en direkte dialog med kunstnerne og deres værker.

Værkstederne er åbne d. 7. – 8. oktober kl. 11 – 17. 2023.

Malerier man kan se i Atelier-Kaiseborgen.
Spor Kunsten 2023
08. Tiger i okkerfarver med sølv og guldklange – 130×97 cm. 2023 – Maleri

SPOR KUNSTENS VIGTIGE DATOER 2023 

FERNISERING: Torsdag d. 5. oktober på Dokk1: kl. 18.00 : Åbningstale ved Inge-Lise Ravn, billedkunstner og forperson for SPOR KUNSTEN – ÅBNE VÆRKSTEDER
kl. 19.00 – 20.00: Foredrag, JULIE ROKKJÆR BIRCH, Kunsthistoriker, leder af Museum Jorn, tidligere leder af Køn.
Emne: “KØNSROLLER I KUNSTHISTORIEN “

Spor Kunsten 2023
09. Tigre i okkerfarver med sølv og guldklange – 130×97 cm. 2023 – Maleri

SPOR KUNSTEN 2023 

ÅBNE VÆRKSTEDER hos deltagerne i weekenden d. 7. – 8. oktober kl. 11 – 17.

VI HAR MODTAGET STØTTE FRA

  • Nordeafonden “Det gode liv”,
  • Syddjurs kommune,
  • Horsens kommune,
  • Århus Kommunes arrangementpulje ,
  • Aage og Ulla Filtenborgs fond.

Min egen deltagelse i vores ATELIER-KAISERBORGEN

Lys okker
Lys okkerpigment
Orange okkerpigment
Orange okkerpigment.
Rød okkerpigment
Rød okkerpigment.

Oplev okkermagi i oktober

I mit atelier, Atelier-Kaiserborgen, viser jeg mine nyeste malerier af tigre.

I en del af malerierne har jeg brugt okker farver, og disse farver har jeg haft med fra Sydfrankrig, hvor der var var et mindre okkerbrud i nærheden af det sted hvor vi boede fra 1990 til 2018.
Der kunne jeg hente alt det okker jeg havde lyst til at male med.

Jeg har forsket og undervist  i farvepigmenter på Det Kongelige Danske Kunstakademis Farvetekniske Laboratorium i 8 år.
Derfor har jeg nemt kunne rense okkermaterialet og gøre det til et pigment, som kunne bruges til akvarel, tempera og oliemaleri.

I de seneste malerier og akvareller, har jeg brugt fire forskellige okkerfarver fra Sydfrankrig: Lys okker, gul okker, orange okker og rød okker.
Jeg har altid syntes at okkerens egne farver ikke kan blive smukkere end de er, dem har jeg altid været forelsket i.

Spor Kunsten 2023
06. Tiger i okkerfarver med guldklange – 100×65 cm. 2023 – Maleri.

Tigerens farve

Tigeren, har en karakteristisk pels, der netop har en farve, der ligner okker meget – De sorte striber og de hvide tegninger står i kontrast til den gyldne okkerfarvede bundfarve. Det har derfor været naturligt for mig at male en serie billeder af tigre, udelukkende malet med okker i de forskellige toner.

Mine oplæg i forbindelse med KunstSpor 2023

Jeg vil holde korte oplæg om, hvordan jeg anvender okkerfarver i mit tigermaleri.  Dette finder sted:
Lørdag d.7 okt. og Søndag d. 8. okt. begge dage kl. 11.00 og kl. 15.00

Spor Kunsten 2023
12. (Hvide tigre) Tigre i okkerfarver med guld og sølvklange – 116×89 cm. 2023 – Maleri

Links

På dette LINK kan ses flere af mine malerier.