Samtlige Malerier – Akvareller – Tegninger og Litografier – der ses på denne hjemmeside kan erhverves direkte hos mig i Atelier-Kaiserborgen.
Forfatter: uffech
Uddannelse
1968-73 Elev ved det Kongelige Danske Kunstakademi i København, Undervises af Professor Harald Leth og Professor Egill Jacobsen.
1973-75 Følger toårigt studium på Kunstakademiets Kunstpædagogiske Skole. Professor Helge Bertram.
1975-83 Ansat på Kunstakademiets Farvetekniske Laboratorium.
1983-87 Lærer på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus.
1990- Flytter til Sydfrankrig.
Stipendier
1988 Statens Kunstfond arbejdslegat. 1992. Statens Kunstfond 3-årige arbejdsstipendium.
Og mange andre legater.
At være kunstner er ikke for tøsedrenge Når man arbejder i atelieret hver dag, er der altid noget der skal tages stilling til. Når man lever af at male, er det ikke nok bare at lave billeder, man bliver også nødt til at være udadvendt og vise sine ting for at det hele kan løbe rundt.
Udstillinger
Foruden at udstille separat i gallerier, er jeg med i to gruppeudstillinger. Den ene med Kunstnergruppen Corner, en gruppe som har eksisteret i 92 år, og som udstiller hvert år i København og nu også på Mors. Selv har jeg været medlem af gruppen siden 1994. Da jeg bor og maler på Djursland, er jeg også medlem af den lokale kunstnergruppe Syddjurdskunstnere, der hvert år udstiller i påsken, på Fuglsøcentret.
På gruppeudstillingerne er det absolut nødvendigt at vise aktuelle værker, som ikke har været vist der før, og det kræver en streng arbejdsstrategi og moral at leve op til disse krav. Man skal hele tiden sørge for at markere sig, og derfor er det også vigtigt at jeg viser nye malerier på de årlige separatudstillinger i gallerierne. Desuden er kunstmesser, som f.eks. Art Herning vigtige at vise sine billeder på, da disse har et meget stort publikum. For at deltage på kunstmesserne skal man være tilknyttet et galleri.
Plakat fra min jubilæumsudstilling.Min ophængning på Corner-udstillingen i 2024.
Planlægning
At male kræver stor koncentration og indlevelse. Det er det, der kommer i første række, men samtidig er der mange praktiske ting der hører med til at male. Jeg arbejder hver dag og det kræver at jeg har overblik over hvad der skal bruges af materialer. Der skal hele tiden suppleres op, for man kan virkelig spilde meget tid, hvis man pludselig er udgået for farver, lærred eller andet vigtig. Som professionel kunstner har jeg også et momsregnskab, der skal laves to gange om året. Alle disse praktiske ting gør, at det er et stort og krævende apparat der skal holdes i gang.
Atelier-Kaiserborgen
Mit atelier fungerer samtidig som udstillingslokale, og her kan man, efter aftale, se og købe mine arbejder. Desuden holder jeg en gang om året åbent hus for alle, dette sker den første weekend i oktober. Det er et arrangement som afholdes sammen med mange andre kunstnere her på Djursland, således at det er muligt for folk at køre rundt og se flere forskellige værksteder.
Art Herning 2024.Udsmykning i et privat firma.
Sociale medier
Siden 2006 har jeg lavet min egen hjemmeside med fotos af malerier, en blog, tekst og oplysninger om udstillinger og andre arrangementer. Det er også et vigtigt vindue udadtil, som hele tiden skal opdateres.
Desuden viser jeg dagligt nye malerier og andre aktuelle emner på de sociale medier som Facebook, Instagram, Linkedin, og her på min hjemmeside under Aktuelt
Valentinsdag, som fejres 14. februar er kendt som “de elskendes helligdag”. På denne dag udveksler forelskede par kort, blomster, chokolade, smykker eller andre former for kærlige gaver. Valentinsdag stammer fra en legende som beretter, at da Kejser Claudius II beordrede de romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede den romerske præst Valentin dette dekret, og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar.
03. Valentinshjerte – 30×30 cm. 2025.
Valentinshjerter, nu med tigre.
Inspireret af denne dramatiske legende, har jeg malet 10 hjerteformede malerier, der alle udtrykker kærligheden.
Da maleriet er min udtryksform er det den måde jeg bedst kan reagere på den urolige verden vi nu lever i. Jeg har valgt at gøre det ved at male noget der er stik modsat. Vor tids “kejser Claudius’er” som forsøger at bestemme og skalte og valte med andre folkeslag og lande, for at berøve dem deres frihed og selvstændighed, er noget der optager alles tanker. Derfor mener jeg at det er vigtigt også at fokusere på noget der er modsat disse kræfter. I mine malerier handler det om troen på kærligheden og glæden, og naturens smukke farver, der kan påvirke os i en positiv retning.
09. Valentinshjerte – 30×30 cm. 2025 – SOLGT
Valentinsdag den 14-02-2025.
Farverne i malerierne er inspireret af det smukke forårslys som er begyndt at titte frem på denne årstid. Det kan ikke undgås at det påvirker mit humør i positiv retning, særlig når jeg går mine lange ture i vores skove, og oplever de talrige farvekombinationer der. Disse indtryk bearbejder jeg senere når jeg arbejder med mine farver på lærredet. Jeg forener de forskellige elementer i billedet til en harmonisk helhed, som udtrykker mine følelser, her og nu.
Billedernes form af hjerter er med til at understrege mine intentioner. Det giver hurtigt et visuelt signal om, at billedet handler om kærlighed. Derfor kalder jeg de 10 malerier for Valentins hjerter.
05. Valentinshjerte – 30×30 cm. 2025.06. Valentinshjerte – 30×30 cm. 2025.04. Valentinshjerte – 30×30 cm. 2025.02. Valentinshjerte – 30×30 cm. 2025.07. Valentinshjerte – 30×30 cm. 2025.08. Valentinshjerte – 30×30 cm. 2025.01. Valentinshjerte – 30×30 cm. 2025 – SOLGT10. Valentinshjerte – 30×30 cm. 2025. SOLGT
Glad tiger – 30×40 cm. 2025.Forelskelse – D. 25 cm. 2025.Blåt tigerportræt – 30×30 cm. 2025.Tragedie og komedie – 20×40 cm. 2025.Grønt tigerportræt – 30×24 cm. 2025.Tiger der vender sig – 40×30 cm. 2025.Forelskelse – D. 25 cm. 2025.Kysset – 24×30 cm 2025.Spejlbillede – 40×20 cm. cm. 2025.Growling tiger – 30×30 cm. 2025.
Deltagelse i Art Herning 2025
De små malerier er ikke helt så små, at man kan kalde dem for miniature maleri, men de kan i stedet hedde miniatiger maleri.
Det er en udfordring at male små malerier. Man skal tænke helt anderledes end når man arbejder med store billeder. Når lysten er der, er det utrolig spændende, og sjovt.
Ofte er jeg blevet spurgt om jeg ikke kunne male nogle små billeder, men i de perioder hvor jeg var i gang med andre størrelser, havde jeg svært ved at omstille mig til de små formater. Jeg har før skrevet om arbejdet med små malerier https://uffe-christoffersen.com/smaa-malerier
Deltagelse i Art Herning 2025 med forskellige billedformater
I min deltagelse i Art Herning 2025 har jeg valgt at male 10 malerier, med 5 forskellige formater.
Målene er: Det ovale format måler 30×40 cm. Det kvadratiske format måler 30xx30 cm. Det runde format har et mål på 25 cm. i diameteren. Det lange format måler 30×40 cm. Det traditionelle format måler 24×30 cm.
Links
Værkfortegnelse som et PDF-Katalog kan downloades HER
Her på min hjemmeside kan du se flere malerier i “normale” størrelser ved at klikke HER
Et kunstnerportræt af Uffe Stadil Christoffersen Nu, kort tid før jul, udkommer årets sidste nummer af kunstavisen. I dette nummer er der en helside artikel, der handler om min nu mere end halvtreds år lange karriere som professionel kunstner. Artiklen er skrevet af den dygtige kunstanmelder Kirsten-Marie Hedeland.
Kunstavisen 11 – 2024.
Uffe Stadil Christoffersen fejrer sit 50-års kunstnerjubilæum
Kunstner Uffe Stadil Christoffersen har for længst cementeret sig på den danske kunstscene som en sværvægter. Hans tigre malerier er velkendte både herhjemme og i udlandet. Uffes vilje, passion og drivkraft har banet vejen for ham gennem 50 år og åbnet en fascinerende verden ud i kunsten.
For Uffe begyndte det hele ved mødet med Annette Hoff-Jessen, som han mødte da de var ganske unge. Uffe skriver i sin bog ”Tigertanker”; ”Grunden til, at jeg begyndte at male var, at da jeg mødte Annette, fortalte hun, at hun malede og inviterede mig hjem for at se sine billeder. Jeg syntes det lød spændende, men håbede selvfølgelig, at invitationen betød noget mere. Stor var min overraskelse, for der hang virkelig malerier i værelset, som forestillede store ekspressive ansigter. Jeg blev begejstret og ellevild over billederne. Jeg ville selv begynde at male”.
Tigerlatter – 100×100 cm. 2023.
Vejen ind i kunsten
Invitationen betød noget mere, og for Uffe blev det en livslang rejse ind i kunsten med Annette ved sin side. De tog på eventyr sammen ind i kunsten og ud i livet. Efter mange år i det sydfranske vendte de atter hjem og bor i dag på den smukke ejendom ”Kaiser-Borgen” som er beliggende i Mols Bjerge. Her arbejder de hver dag med maleriet i deres store fælles atelier, hvor de maler, skriver og har fremvisninger efter aftale. Et møde med sit livs kærlighed blev altså også til en livslang kærlighed til kunsten.
Uffe Stadil Christoffersen begyndte allerede i sine unge år at male og interessere sig for kunsten, og ville gerne noget mere med det. I 1968 blev han optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor han gik frem til 1974 som elev hos COBRA kunstneren Egill Jacobsen. Uffe fortsatte sin tilknytning til akademiet og blev ansat som assistent på kunstakademiets farvetekniske laboratorium, hvor han i en årrække forskede i farver og underviste nye studerende i maleteknikker. Studiemiljøet, hvor der blev diskuteret kunst fra morgen til aften og arbejdet i ateliererne, rykkede virkelig noget for ham.
Dette fællesskab fortsatte han efter akademitiden, hvor han i 1974 blev medlem af kunstnergruppen ”Violet Sol”. I gruppen fik han følgeskab af flere af sine tidligere studiekammerater. De udstillede sammen hvert år frem til 1988. Det var en berigende periode for ham. I de sidste 30 år har Uffe været medlem af kunstnergruppen Corner, og har hvert år en større udstilling.
Gul Tiger – 162×114 cm. 2022.
En ”Farve alkymist”
Uffe Stadil Christoffersens kunst er præget af en enorm drivkraft og nysgerrighed på at bryde maleriets grænser og opnå samspil i hele spektret, med udforskningen af farver, formen, perspektivet og fortællingen. Han er fuldt fokuseret og efterlader ikke noget til tilfældighederne. Og han arbejder intenst, opmærksomt og eksperimenterende med hjerte og sjæl og med en livslang erfaring i penselstrøgene.
Uffe arbejder i forskellige medier; computer art, tegninger, akvarel og maleri. Alt sammen med tigeren som det bærende motiv. Alle er de en videreudvikling af viden, fascination og studie i farverne.
Uffe betegner sig selv som en farve alkymist. Hans mangeårig forskning og studier af farver viser, at her har man med en særlig kunstner at gøre, der kender farvernes indvirkning. De stærke vibrerende farver giver dybde i malerierne og en helt særlig tekstur. Hans brug af intense farver giver en følelse af bevægelse og energi i motivet og skaber en visuel interesse. Ved hjælp af striberne på tigeren viser han dens vildskab og energi. Som han siger, så er det denne dynamiske bevægelse af striberne, der bedst udtrykker tigerens karakter.
Hypnotisk tiger – 100×100 cm. 2023.
Hvorfor male tigre i 50 år?
Uffe blev på et tidligt tidspunkt i sin karriere mødt med påstanden om ”at der ikke var en fremtid i at male tigre”. Det prellerede i midlertidig af på ham, og han besluttede sig for at følge sine drømme og male det han selv inderst inde troede på. Og i 1974 malede han sine første Tigermalerier og han har malet dem lige siden.
Det fortæller tydeligt, at Uffe ikke går på kompromis med det han brænder for og tror på. Det viser sig også i hans malerier og i tilgangen til maleriet.
Som Uffe selv siger, så har Tigre alt hvad man kan ønske sig af et motiv. Spændende proportioner, indre kraft, bevægelse og skønhed. Ved at skildre de samme velkendte motiver, kan han eksperimentere mere med farverne, selve maleriet og sine skildringer af tigeren. Uffe kan med sin store farve viden og store kunstneriske erfaring undersøge, hvor meget han kan forenkle motivet og udvide rummet og skabe dynamik og energi i billede fladen med enkle virkemidler, og en kompleks og interessant helhed.
To tigre – 116×68 cm. 2022.
50-års jubilæumsudstilling
Uffe er i øjeblikket aktuel med en stor jubilæumsudstilling i Galleri Juel Verland i Holbæk, frem til og med d. 21/12. Gallerist Pia Juel Verland er glad over, at Uffe Stadil Christoffersen viste hende den tillid, at hendes galleri skulle danne rammen om hans store jubilæumsudstilling. Hun udtaler; ”Selve ferniseringen var en velbesøgt festdag og flere af de besøgende kaldte det for hans største udstilling til dato. Uffe er et professionelt menneske at arbejde sammen med. Han kender sit værd og sit talent, og det er rigtig dejligt. Uffe har lært os alle, at en tiger kan være så meget mere end bare okkergul og han forstår at frembringe forskellige sindsstemninger med sine farvevalg. Det er meget fascinerende”.
Jeg kan kun være enig med Galleristen.
Uffe Stadil Christoffersen er en usædvanlig, interessant og en formidabel kunstner og jeg er glad for, at han valgte at være tro mod sig selv og følge sin drøm. Jeg vil ønske ham hjertelig tillykke med jubilæet og takke ham for mange års kunstnerisk virke, som rigtig mange har nydt og nyder godt af.
af Kirsten-Marie Hedeland 2024 “Et kunstnerportræt af Uffe Stadil Christoffersen”
Nu nærmer tiden sig hvor vi giver hinanden kys og kram, både under og udenfor misteltenen, når vi ønsker hinanden god jul og godt nytår. Det kan varme godt i denne kolde tid. Et kys eller et kram er selvfølgelig super for begge parter, men hvad med også at give enten dig selv eller din kæreste et lille kys og kram maleri. Et maleri af to kælende tigre til minde om netop denne jul.
F. Ømhed – D. 25 cm. 2024.
H. Forelskelse – D. 25 cm. 2024
K. Kærlighed – D. 25 cm. 2024.
Kys og kram billeder
Jeg har i år været meget optaget af at male små billeder. De sidste billeder jeg har malet, handler om nærhed, ømhed, kærlighed, forelskelse og samhørighed mellem to tigre.
Netop fordi det handler om tigre, kan jeg male billeder der handler om følelser, som ellers kunne være svære at udtrykke. Følelser i livet, som vi alle har, og som derfor er universelle. På den måde har det været utrolig meningsfuldt og banebrydende, for mig, at male disse billeder.
C. Ømhed – 20×40 cm. 2024.D. Kysset – 20×40 cm. 2024.
Udtrykke, kys og kram
Dobbeltportrætterne af tigre giver udtryk for den følelsesmæssige intimitet og nærhed, der kan være mellem et tigerpar. Man ser og forstår umiddelbart handlingen i billedet. Mit håb er naturligvis også, at de der ser billederne, samtidig kan genkende sig selv og de følelser som malerierne udtrykker.
E. Forelskelse – 20×40 cm. 2024.
J. Kysset D. 25 cm. 2024.
G. Samhørighed – D. 25 cm. 2024.
I. Nærhed – D. 25 cm. 2024.
Pris
Malerierne i den nye serie, Kys og kram, har målene: 20×40 cm. – 24×30 cm. – diameter 25 cm. Alle er fra 2024. Pris: 3,500 kr. incl. transport i Dk.
Links
Ps. Læs også den super flotte helside omtale i Kunstavisen der handler om Annette. Ansigt til ansigt her>> www.annettehoffjessen.com
Jeg glæder mig til at samarbejde med Galleri Juel Verland Art i Holbæk. Jeg har for mange år siden haft en vis tilknytning til netop Holbæk, så det er nu en helt ny og anderledes oplevelse at gense dette sted. Dengang var jeg ung, og kunne nok ikke forestille mig at skulle vende tilbage til denne by i en mere spændende og positiv anledning.
35. D. 25 cm. 2024 – maleri.
Hvad har mine tigre med Holbæk at gøre?
Tigeren der lever vildt, lever under jungleloven. Selv oplevede jeg den lov i 1963 i Holbæk da jeg var kostelev på Stenhus Kostskole. Det var en meget disciplinær skole, men det var dog især udenfor skoletiden “jungleloven” kom stærkest til udtryk. Der var det den stærkeste der havde magten og bestemte. Holbæk står derfor, for mig, som et af de steder hvor jeg lærte at klare mig selv under temmelig hårde vilkår.
Det første år jeg var på skolen opnåede jeg dog at få »Småttelegatet«: ”4 gavekort à 50 kr. der gives til en elev i hver af de fire yngste klasser for godt kammeratskab, udvalgt af kammeraterne: Uffe Christoffersen, 6. kl.” Kilde materiale: Årsberetning 1963, Stenhus kostskole Holbæk.
11. Tigermaske – 50×50 cm. 2024 – maleri.
Mit første møde med rovdyret
Da jeg, som syvårig, boede i Østafrika, cyklede jeg hver dag til skole. Det var her, på min skolevej, jeg en dag havde det første møde med et stort rovdyr. Det var en løve, som i bogstavelig forstand, stod i vejen for mig, oven i købet en hunløve med unger. Det kunne let være blevet et skæbnesvangert møde, men heldigvis fortsatte løven af sig selv sin vej ind i krattet. Jeg kom for sent i skole den dag -dog med gyldig grund.
03. Hvid tiger – 130×97 cm. 2024 – maleri.
Kunstakademiet
I min tid som elev på Kunstakademiet i København, havde jeg også nytte af mine erfaringer med “jungleloven”. Her var konkurrencen og ambitionerne om at komme frem, med til at præge stemningen i ateliererne. Det afskrækkede mig dog ikke mere end at jeg, efter de seks års studier på malerskolen, sagde ja til en stilling på Kunstakademiets Farvetekniske Laboratorium, hvor jeg i otte år bl.a. forskede i farver, og underviste de nye studerende i maleriets teknik.
“At kunne lave farver om til en tiger er godt, men at kunne lave en tiger om til farver, er meget bedre. Det er der hemmeligheden ligger i at kunne male.”
Loading Viewer…
Alle 36 malerier på denne PDF-Fil, kan ses på min separatudstilling i Galleri Juel Verland Art – Smedelundsgade 31A, 4300 Holbæk, Denmark. – Fernisering lørdag 2. november kl. 12-15.
PS. På min hjemmeside under malerier kan der ses flere billeder.
På Djursland hvor jeg bor er der to forskellige arrangementer, Spor Kunsten og KunstSpor, som begge finder sted den første weekend i oktober. Jeg deltager i dem begge. De går ud på, at en gang om året, åbner de lokale kunstnere deres værksted og atelier for publikum. I år er det: Lørdag den 5. og søndag den 6. oktober 2024 – begge dage 10 – 17.
Atelierbillede.
Atelier-Kaiserborgen
Det er fjerde gang jeg deltager. Da vi flyttede her til Djursland for seks år siden, efter at have boet 28 år i Frankrig, kendte vi meget lidt til det Danske kunstliv. Vi blev meget overraskede over den åbenhed der var fra de Danske kunstneres side, her på Djursland. De syntes vi skulle melde os ind i deres lokale foreninger. Heldigvis var vi begge kendte, og havde begge gået på kunstakademiet i København, havde udstillet på forskellige danske kunstmuseer, og var medlem af kunstnersamfundet. Så der var ikke noget i vejen med vores kvalifikationer til at blive medlem af disse foreninger.
Uffe Christoffersen i atelieret.
Atelierbesøg
Vores atelier ligger, 500 m. nede af en grusvej, mellem to små landsbyer, Feldballe og Kejlstrup. Det er forskelligt fra år til år hvad man får at se, for vi satser på at atelieret viser det mest aktuelle, det der er blevet lavet i årets løb. I år, til Spor Kunsten og KunstSpor, vil jeg nok hænge nogle at de nyeste små malerier op og de dertil hørende skitser. På min hjemmeside kan de nyeste små malerier ses.
Grinebider. Tegning.
KunstSpor
Foreningen KunstSpor afholder ligeledes to fællesudstillinger, således at man kan se hvilke atelierer man synes er interessante at besøge. I årets programfolder, som kan downloades på KunstSpors hjemmeside, vil man kunne finde adresser og navne, så man har mulighed for at lave sin helt egen kunstrute på Djursland. Udstillingsstederne er Pavillonen i Grenaa og i Tinghuset i Ebeltoft.
Pavillonen 20. september – 6. oktober 2024 Fernisering fredag den 20. september kl. 17. Fri entré inkl. et glas vin
Tinghuset 28. september – 6. oktober 2024 Fernisering lørdag den 28. september kl. 11
Spor Kunsten. Katalog 2024.
Spor Kunsten
Spor Kunsten – åbne værksteder er de professionelle kunstneres forening i Midtjylland. Den har til formål at formidle kunst til kunstinteresserede og kunstelskere i kunstnernes eget miljø – vores atelier – der hvor kunsten bliver skabt. I den forbindelse udgives der et flot katalog, hvor hver kunstner som deltager i arrangementet, får en side til sin rådighed. Kataloget kan bl.a. afhentes gratis hos undertegnede. På Spor Kunstens hjemmeside kan man se adresser, på de kunstnere der deltager, og deraf lave sin egen kunstrute på Djursland.
Hver morgen, meget tidligt, vågner jeg til tiger brøl. Allerede klokken 5 om morgenen, hører jeg høje rovdyrlyde, inde fra mit atelier. En snerren, hosten, piben, brølen osv. Der går altid et stykke tid før jeg opdager, at det er mine malerier, der kalder på mig. De er sultne, de vil have at jeg maler dem færdig, så de kan begynde at leve deres eget liv, ude i den store verden. Det er nogle utaknemmelige skarn, men de efterlader dog altid noget pant, der lindrer lidt på savnet, efter at de er stukket af.
32. Miniatiger 30×30 cm. 2024.
Miniatiger
Jeg har nu malet tigre i 50 år, og jeg vil fejre mit jubilæum, med at male 50 små tigerbilleder. En tiger for hvert år. På grund af billedernes størrelse har jeg kaldt dem “Miniatiger”.
Tiger brøl
I begyndelsen af dette år, startede jeg på at male de små tigermalerier. Indtil videre er 25 færdige “Miniatigre” nu hængt op i Atelier-Kaiserborgen. Tænker at jeg nok skal nå målet, men let bliver det ikke. For 11 andre “Miniatigre” er allerede stukket af. Så arbejdsprocessen er, to skridt frem og et tilbage.
21. Miniatiger 40×20 cm. 2024.
22. Miniatiger 40×20 cm. 2024.
20. Miniatiger 40×20 cm. 2024.
Work in progress
På nuværende tidspunkt har jeg valgt 3 forskellige formater til “Miniatiger” malerierne. 24×30 cm. – 20×40 cm. – 30×30 cm.
For at visualisere ideen, laver jeg hele tiden inspirerende prøveophængninger i atelieret. Jeg synes selv det ser festligt og spændende ud, når alle disse “Minitiatigre”, er hængt op efter de forhåndenværende søms princip. Det giver et rigtig tiger brøl.
25. Miniatiger 40×20 cm. 2024. SOLGT
23. Miniatiger 40×20 cm. 2024.
34. Miniatiger 30×30 cm. 2024.29. Miniatiger 30×30 cm. 2024.
28. Miniatiger 30×30 cm. 2024.30. Miniatiger 30×30 cm. 2024.
33. Miniatiger 30×30 cm. 2024.35. Miniatiger 30×30 cm. 2024.
31. Miniatiger 30×30 cm. 2024.29. Miniatiger 30×30 cm. 2024. SOLGT
26. Miniatiger 20×40 cm. 2024. SOLGT36. Miniatiger 30×30 cm. 2024.
Det er en udfordring at male små malerier. Man skal tænke helt anderledes end når man arbejder med store billeder. Når lysten er der, er det utrolig spændende. Ofte er jeg blevet spurgt om jeg ikke kunne male nogle små billeder, men i de perioder hvor jeg var i gang med andre størrelser, havde jeg svært ved at omstille mig til de små formater.
Udtryksmiddel
Man skal tænke anderledes. Hver gang jeg skifter udtryksform er det en stor omstillingsproces. Jeg har brug for tid til at vænne mig til det nye. I dette tilfælde billedstørrelserne. Det er lidt det samme som når jeg arbejder med akvarel, tegning eller grafik. Jeg er nødt til at have en tilvænning og arbejdsperiode til hvert enkelt udtryksmiddel. Jeg kan ikke arbejde sideløbende med flere udtryksformer på en gang.
Store og små malerier
Jeg var lige blevet færdig med to store malerier (114×146 cm.). De blev gode, men undervejs havde de givet mig en del udfordringer, så jeg havde lyst til noget andet, noget der var mere umiddelbart.
Det var der ideen til de mindre billeder kom ind. Jeg undersøgte hvad miniature malerier var, og fandt hurtigt ud af, at det er meget små billeder (max 10×12 cm).
Det jeg havde lyst til at male var størrelser på ca. 20×30 cm. Det er for mig små malerier, og der kunne jeg eksperimentere med mine farver på en ny måde.
Man kan male billederne hurtigere, og mere spontant, fordi de er små. Det er som at se det store i det små og leve i nuet.
Farverne
Under arbejdet ændrede farverne sig ganske langsomt til mere grønlige nuancer, inspireret af alle de smukke grønne farver der er her i vores vilde skove, hvor vi færdes dagligt. Da de færdige billeder nu har den størrelse de har, er de ikke små nok til at jeg kan kalde dem for miniature maleri, men de kan i stedet hedde miniatiger maleri.
15. Miniatiger 30×30 cm. 2024. solgt
16. Miniatiger 30×30 cm. 2024. SOLGT09. Miniatiger 24×30 cm. 2024. SOLGT
18. Miniatiger 30×30 cm. 2024. SOLGT07. Miniatiger 24×30 cm. 2024.
19. Miniatiger 30×30 cm. 2024.
e. Farvenotat 2024
c. Farvenotat 2024.
a. Farvenotat 2024.
Farvenotater
Naturens egen farveskala omgiver mig til alle sider her hvor jeg bor, midt ude i skoven. De mange grønne farver inspirerer mig til mine malerier, og som udgangspunkt har jeg lavet en række farvestudier derude. Ovenover viser jeg 3 forskellige farvenotater som jeg har brugt som inspiration i mine små malerier. Samtidig giver det også inspiration til at male med røde farver som en kontrast til alt det grønne.
14. Miniatiger 30×30 cm. 2024. solgt02. Miniatiger 24×30 cm. 2024. SOLGT
03. Miniatiger 30×24 cm. 2024.05. Miniatiger 24×30 cm. 2024.
04. Miniatiger 30×24 cm. 2024.06. Miniatiger 24×30 cm. 2024.
10. Miniatiger 22×27 cm. 2024.
11. Forelskede. Miniatiger 22×27 cm. 2024. SOLGT
13. Forelskede. Miniatiger 22×27 cm. 2024.
12. Forelskede. Miniatiger 22×27 cm. 2024. SOLGT
08. Miniatiger 24×30 cm. 2024. SOLGT
17. Miniatiger 30×30 cm. 2024. solgt
01. Miniatiger 24×30 cm. 2024. SOLGT
Små malerier
Når lysten er der, er det utrolig spændende at male små malerier, og det blev til 19 miniatiger malerier. Malerierne kan ses ved aftale her i Atelier-Kaiserborgen, eller købes via mail uffechristoffersen@mac.com Fri fragt i hele Danmark.
Se programmet til Cornerudstillingen 2024 her under.
Cornerudstillingen 2024 bliver igen i år på Gammelgaard Kunst & Kultur Gammel Klausdalsbrovej 436 2730 Herlev
I perioden 1.juni 2024 til 28.juni 2024
Program for Cornerudstillingen 2024
1. Juni Kl. 13 Preview for Corners Venner Kl. 15 Fernisering og taler – musikalsk indslag ved Hola Ghost
8. JUNI Kl. 14 Kristian Handberg Foredrag om Corner i de statssocialistiske lande under den kolde krig
Kl. 15 Lykkens gudinde Ghita Nørby Lodtrækning blandt Corners venner
9. JUNI Kl. 13 – 16 Artist Two by Two Talking / Walking. Musikalsk indslag ved “Josephine and the River Boys”
15.& 16. JUNI Kl. 13 – 15 Papmaché Skulptur Workshop med Mia Nelle Drøschler
28. JUNI Udstillingen lukker klokken 17
Cornerudstilling 2024 webshop
Corners webshop er kun åben i udstillingsperioderne. Alle køb på udstillingerne går via webshoppen. Webshoppen åbner på ferniseringsdagen, og lukker ned i forbindelse med udstillingens lukning.
Corners webshop: Klik HER (åbner først den. 1. juni 2024)
På udstillingen deltager 29 af Corners medlemmer og 7 gæsteudstillere. Navnene kan ses HER
Min deltagelse på Cornerudstillingen
Jeg deltager med 3 store billeder der handler om farver, energi og bevægelse. Jeg bruger tigeren, som udgangspunkt, den giver de farveklange, der siger mig noget i det øjeblik jeg maler. Resultatet ses på lærredet med det sammme, i samspil med de andre farver. Derved kommer de til at understrege og udtrykke, en tiger der brøler eller er i bevægelse.
1. Moonstroke tiger – 130×162 cm. 2021/24 – Pigmenter : Akryl på lærred.
3. Tiger der vender sig – 146×162 cm. 2023 – Pigmenter : Akryl på lærred.
2. Sunstroke tiger – 130×162 cm. 2020/24 – Pigmenter : Akryl på lærred.
Foruden de store malerier, deltager jeg med 10 akvareller som alle er lavet i år. Hvordan jeg bruger mine egne farver og hvordan jeg maler med dem på akvarelpapiret kan læses i et blog indlæg jeg har skrevet HER
01. Dance of the tiger – 44×31 cm. 2024 – Akvarel.
03. Et tigerbrøl – 31×44 cm. 2024 – Akvarel.
04. Forårsforelskelse – 31×44 cm. 2024 – Akvarel.
05. Kærlighed i måneskind – 31×44 cm. 2024 – Akvarel.
06. Let’s Dance. 44×31 cm. 2024 – Akvarel.
07. Let’s Twist Again – 44×31 cm. 2024 – Akvarel.
08. Tiger rock – 44×31 cm. 2024 – Akvarel.
09. Tiger, frontal – 44×31 cm. 2024 – Akvarel.
10. To tigre – 31×44 cm. 2024 – Akvarel.02. Dobbeltportræt – 31×44 cm. 2024 – Akvarel.
Jeg har lavet et PDF-Katalog omhandlende de tre store malerier, hvor jeg beskriver den glæde maleriet altid giver mig.