MØDET MED EN LØVE
Det første møde jeg havde med et stort rovdyr, var ude i naturen, hvor en løve, i bogstavelig forstand, stod i vejen for mig.
I årene 1955 – 59, boede jeg nemlig i to afrikanske lande, først i Nairobi i Kenya og derefter i Dar-es-salam i Tanzania.
Vi kom til at bo i yderkanten af Nairobi, tæt ved Karen Blixens gamle kaffefarm, i en nyopført villa med have til.
Jeg var da omkring syv år, og haven var meget spændende, for hver aften lige inden solnedgang, kom farverne rigtig frem. Især var jeg meget fascineret af alle de røde nuancer den afrikanske jord havde. Når jeg så ud over stepperne kunne jeg der opleve de mange forskellige vilde dyr, zebraer, antiloper, elefanter osv. og i det fjerne var der den violette bjergkæde Ngong.
Jeg elskede at sidde i vinduet når det var ved at blive mørkt og månen kiggede ned i haven og fik ubestemmelige skygger til at lure i de mange kroge. Ofte så jeg sjakaler og leoparder snige sig rundt dernede. I tropenatten hørtes trommer fra de omkring liggende landsbyer, blandet med hyænernes hylen og løvernes brøl.
SKOLEN
Den skole min bror og jeg gik på lå ca. 9 km. væk. Den var engelsk, kun for hvide og de forlangte at vi skulle bære skoleuniform med hat og slips. Man var i skole hele dagen, med almindelig skolegang om formiddagen, lektielæsning midt på dagen og cricket om eftermiddagen.
Busserne kørte meget uregelmæssigt så oftest cyklede vi i stedet.
Selve cykelturen til skolen, blev en del kortere når vi kørte ad de små snoede grusveje der var røde af okker, gennem vild jungle.
Da jeg en dag mødte tidligere end min bror, cyklede min mor med, for jeg var jo bare otte år.
Vejen til skolen krydsede den kendte allé, omtalt i Karen Blixen’s bog “Den afrikanske farm”. Den løber mellem hendes farm og et fransk nonnekloster.
LØVEN
Da vi skulle passere dette kryds midt inde i junglen stod der en stor hunløve ca. 25 m. fremme og spærrede vejen for os. Ved siden af løven var der små unger der løb rundt og legede.
I stedet for at vende om, og cykle tilbage, stod vi af cyklerne og talte dæmpet sammen om hvordan vi skulle komme forbi så jeg ikke kom for sent i skole.
Jeg var for genert til at komme hen i skolen til min lærerinde med en forklaring om at en løve havde spærret mig vejen, hun havde nok troet at det var en lodret løgn. Det ville have været meget pinligt.
Jeg husker stadig den mærkelige fornemmelse det var at se denne kæmpe, okkergule løve. Den stod frontalt, på den okkerrøde grusvej og stirre på mig med sine gulbrune øjne.
Hvor lang tid der gik er umuligt at sige. Det føltes som en evighed. Hver detalje husker jeg endnu som et indre fotografi jeg kan tage frem når jeg har lyst.
Det næste der skete var, at løven lige så elegant sprang ind til siden i buskadset og forsvandt i junglen.
Ungerne fulgte efter i et legende tempo.
Vi skyndte os at cykle forbi krydset hvor løven havde stået, men man kunne stadig høre dem inde i buskadset.
Jeg fik en oplevelse der kunne mærkes, og som jeg nu kan bruge i mine malerier, som det har taget mange år for mig at få visualiseret fuldt ud.
Flere tigermalerier kan ses HER