KLIK PÅ BILLEDERNE OG SE DEM I STORT FORMAT…

AF ULF GUDMUNDSEN

Uffe Christoffersen (f. 1947) har en overordentlig grundig uddannelse bag sig. Han kom ind på Kunstakademiets malerskole 1968. (Harald Leth.) Fra 69 til 74 blev Egill Jacobsen hans mentor. Uffe var elev på Den kunstpædagogiske skole under Helge Bertram 1973-74. Derefter var han ansat på akademiets farvetekniske laboratorium 1975 til 83 – og så blev han lærer ved Det jyske kunstakademi i Århus 1983-87.

Tillad et (tiger)spring tilbage til en af Uffe C.s læremestre på Kunstakademiet, Egill Jacobsen. Som professor en inspirator, der i høj grad lod sine elever finde deres egen vej, modsat f.eks. Richard Mortensen, hvis disciple ofte, i hvert fald i en periode, var små kopier af deres professor.

Som maler havde Egill Jacobsen to trumfkort: farven og masken. Han beskæftige sig til bunds med farverne, teoretisk og praktisk, som Uffe, og de koloristiske resultater var, til det sidste, frapperende.
Masken var denne kunstners hovedmotiv. Uffe har sin tiger og alt dens væsen.
Egill Jacobsen og Uffe Christoffersen. To malere, der lægger afgørende vægt på det koloristiske og begge opnår medrivende resultater via deres farvebehandling. To malere med hver sit absolutte hovedmotiv. Masken og tigeren. I begge tilfælde udgangspunktet for, hvad man kan kalde ” et tema med variationer.”
Det er ikke så interessant, om Egill J. fandt frem til sine masker på den ene eller den anden måde, der var i øvrigt flere inspirationer. Det afgørende er, hvad masken blev brugt til. Ligeså hos Uffe. Det, der tæller er, at han MÅTTE overgive sig til sin tiger, som han har evnet at præsentere så rigt nuanceret. 
Slægtskabet mellem den banebrydende Cobra-veteran og den figurativt ekspressive tigerdomptør er af en karakter, der gør det rimeligt, at tale om ”tigerens maskedans.”

Om Uffe Christoffersen selv skulle have gjort sig den tanke, vides ikke. Men prøv en gang at se, hvad der er skrevet om Egill Jacobsens masker, og byt så ordet ”maske” ud med ”tiger.” Det er bemærkelsesværdigt, hvor ofte det ganske ubesværet lader sig gøre.
Egills masker og Uffes tigre har det til fælles med den nigerianske yorubastammes små træskulpturer, ”tvillingefigurerne”, at der er mange af dem og de er genkendelige, men alligevel noget så forskellige.