TRAGEDIE OG KOMEDIE

LATTEREN
Hvordan opfatter vi latter?
Latter kan virke befriende, men den kan også afsløre meget om et menneske. 
Man kan længe have haft svært ved at blive klog på en person, men når denne så pludselig bryder ud i en oprigtig latter, får man straks et ganske utvetydigt billede af dette menneskes karakter.
Det kan skabe sympati og en følelse af fællesskab, men en latter kan også virke frastødende og ubehagelig, og ændre vores opfattelse af et menneske, som vi ellers betragtede som sympatisk. 
En oprigtig og harmløs latter til gengæld, giver glæde og munterhed.

DOBBELTPORTRÆT

I øjeblikket læser jeg “Latteren” af Henri Bergson (1859-1941) og i den forbindelse fandt jeg dette uddrag af Pascal (1623-1662), som inspirerede mig til nye malerier.
Pascals tanker: “To ansigter som ligner hinanden, men som hver for sig ikke er særlige lattervækkende, bliver det når man ser dem sammen, på grund af deres lighed”.

Uffe Stadil Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen.
Igangværende maleri. Stadie 2. Dobbeltportræt af to grinende tigre. 60×92 cm. 2021. Sort med rødt/blåt, på hørlærred. (Detalje)
Uffe Stadil Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen.
Igangværende maleri. Stadie 2. Dobbeltportræt af to grinende tigre. 60×92 cm. 2021. Sort med rødt/blåt, på hørlærred. (Detalje)
Uffe Stadil Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen.
Igangværende maleri. Stadie 2. Dobbeltportræt af to grinende tigre. 60×92 cm. 2021. Sort med rødt/blåt, på hørlærred. (Detalje)

Jeg maler på det rå hørlærred, på fransk kaldes det “Lin Fresque”.
Hørrets naturlige farve er en natural grund, som giver mig mulighed for at tegne motiver op med tegnekul, som jeg kan rette i det uendelige.
Tigerens sorte striber maler jeg derefter med dynamiske sorte pastose penselstrøg.
Striberne understreger tigerens hovedform, og danner et mønster, der oftest er symmetrisk opbygget.
Tigerstriber er som menneskelige fingeraftryk. Hver af dem er unikke, ikke to tigre har det samme mønster af striber. 

Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen.
Detalje af igangværende maleri. Stadie 2. – Kærligt dobbeltportræt 60×92 cm 2021 – sort med rødt, hvidt lærred.
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen.
Detalje af igangværende maleri. Stadie 2. – Kærligt dobbeltportræt 60×92 cm 2021 – sort med rødt, hvidt lærred.
Uffe Christoffersen. Atelier-Kaiserborgen.
Detalje af igangværende maleri. Stadie 2. – Kærligt dobbeltportræt 60×92 cm 2021 – sort med rødt, hvidt lærred.

TIGERLATTER

9 malerier á 50×50 cm. 2021 – inspireret af den franske filosof Henri Bergson (1859-1941) der skrev bogen LATTEREN i år 1900.         

TIGERGRIN

Latter og et tigermaleri virker umiddelbart som et par temmelig umage størrelser at sætte ved siden af hinanden. Og det er det da også. Men alligevel er overvejelser over latteren i mit maleri opstået da jeg nu er i gang med at male tigergrin.

TIGER-LATTER

For flere år siden havde jeg en Monsieur Renard, som var en anerkendt fransk psykiater på besøg i mit atelier i Sydfrankrig, han konstaterede efter et nøje studium af mine malerier, at det ikke var dyr jeg malede, men mennesker.
Det er rigtigt at det ikke kun er tigerbilleder jeg maler, eller at de handler om tigeren i mennesket – men snarere omvendt – om mennesket i tigeren.
Man kan le af et dyr, men det er fordi man har lagt mærke til noget menneskeligt i dets bevægelse eller minespil. 
Mennesket er “et dyr der kan le” eller “et dyr man kan le ad”
Latter og et tigermaleri virker umiddelbart som et par temmelig umage størrelser at sætte ved siden af hinanden. Og det er det da også. Men alligevel er overvejelser over latteren i mit maleri opstået da jeg nu er i gang med at male tigergrin.

LATTEREN

Et landskab kan ikke være en kilde til latter, og når mennesker ler af dyr, er det ofte fordi de genkender en vis menneskelig adfærd i dem.
For flere år siden havde jeg en Monsieur Renard, som var en anerkendt fransk psykiater på besøg i mit atelier i Sydfrankrig, han konstaterede efter et nøje studium af mine malerier, at det ikke var dyr jeg malede, men mennesker.
Det er rigtigt at det ikke kun er tigerbilleder jeg maler, eller at de handler om tigeren i mennesket – men snarere omvendt – om mennesket i tigeren.

Latter og et tigermaleri virker umiddelbart som et par temmelig umage størrelser at sætte ved siden af hinanden. Og det er det da også. Men alligevel er overvejelser over latteren i mit maleri opstået da jeg har malet mange tigergrin.

LATTEREN

TIGERLATTER -2020. 86×130 cm.

De malerier der blev påbegyndt for ca. et år siden, har været undervejs i en meget positiv periode. Dette har gjort det så spændende at male, at farvestoffet i malerierne har fået en særlig fylde, energi og glød. Det er blevet til tigerhoveder, der stråler af gule, røde og blå farver – og mange af billederne griner, fordi det er dybt alvorligt at male.

Da latteren mange gange afslører, hvordan et menneskes mentalitet er, synes jeg, det har givet mig større indsigt i dette at male disse billeder. På samme måde afslører billedets farveklang malerens karakter og sindsstemning.

Det viste billede (86×130 cm.) er fra serien “I tigerens fodspor”.
Det forestiller et grinende tigerhovede, hvor jeg er inspireret af “En Grønskolling” af Fjodor. M. Dostojevskij (1821 – 1881). I romanen er der et lille afsnit, hvor Dostojevskij beskriver latteren, der efter min mening, er beskrevet, på en dyb og barsk måde.

“Visse mennesker afslører sig helt og holdent ved deres latter, så man straks gennemskuer hele mennesket. Selv en ubestridelig klog latter kan undertiden virke frastødende. Menneskets latter kræver fremfor alt oprigtighed, og hvor findes oprigtighed hos mennesker? En latter skal helst være harmløs, men sædvanlig ler mennesker af ondskab. En oprigtig og harmløs latter betyder glæde, munterhed – men hvor finder man hos tidens mennesker den ægte munterhed – og forstår de overhovedet den ægte glæde?

Et menneskes munterhed er det træk, som mere end noget andet røber dets karakter. Et vist menneske har man længe svært ved at blive klog på, men så brister dette menneske pludselig ud i en oprigtig latter –og straks har man ganske utvetydigt hans karakter. Kun et menneske af den højeste og lykkeligste harmoni forstår at være munter på en måde, der smitter af på andre, det vil sige uimodståeligt og godhjertet. Jeg taler ikke om hans intellekt, men om hans karakter, hans hele personlighed.

Hvis man altså vil lære et menneske at kende og blive klog på, hvad der egentlig bor i ham, skal man ikke iagttage, hvorledes han tier eller taler, ej heller hvordan han bevæges af ædle idéer, men iagttage, hvordan han ler.”

Oversat af Ejnar Thomassen (1881 – 1977)