SORT TIGER

Melanin, tiger, melanistiske tiger, sort, striber, akvarel
63. Sort tiger. 41×31 cm. 2019. – Klik HER for at se flere akvareller.

DEN MELANISTISKE TIGER

Man har længe ment, at den sorte tiger var en myte. Gennem tiderne er der blevet rapporteret om mange iagttagelser af den sorte tiger, men længe var der ingen beviser for dennes eksistens. I 1773 havde den britiske kunstner James Forbes sin tjeneste i det britiske East India Company i Kerala i sydvest Indien. Her malede han en akvarel forestillende en sort tiger. Dyret blev skudt et par måneder senere af de britiske soldater, og akvarellen er gået tabt, men Forbes beskrivelse af den overlever, og den har jeg oversat her:

“Jeg fik mulighed for også at tegne et portræt af den sorte tiger efter at den, et par måneder senere, var blevet skudt. Den var helt sortstribet på samme måde som en kongetiger, men med en rigdom af mørke nuancer, bestående af sorte farver tilføjet lilla. Min blyant er meget mangelfuld i forsøget på at vise disse blandede nuancer; jeg ved heller ikke hvordan man skal beskrive dem bedre end ved at sammenligne dem med rigdommen af toner, der kan observeres i et sort fløjlsklæde”.

Den meget mørke, eller fuldkommen sorte pigmentering, er et biologisk begreb kaldet Melanisme, som skyldes en forhøjet koncentration af melaniner. Dette resulterer i at en leopard, en jaguar, og altså også i enkelte tilfælde en tiger, kan blive sorte. Fællesbetegnelsen for disse sorte kattedyr er “sort panter”. Trods den meget mørke pigmentering vil man stadig kunne ane tigerens striber og leopardens pletter.

I 1993 fandt man hos nogle krybskytter i Indien et sort tigerskind. Skindet var dog ikke helt sort, men striberne var så brede, at de gik sammen til hvad der kunne minde om en sort frakke, der lå hen over ryggen på tigeren og gjorde den gulbrune baggrund mellem dem næsten usynlig.

DE SORTE ZIGZAGSTRIBEDE PENSELSPOR

Tegning, tiger, akvarel, papir
62. De sorte zizagstribede penselspor. 41×31 cm. 2019. – Klik HER for at se flere akvareller.

EN TIGERTEGNING

For at lave en tegning er det eneste man behøver et stykke papir, en blyant og en ide, i mit tilfælde tigeren.

Den eksplosive, sorte skrift på papiret er for mig et meget vigtigt element. Det er den, der viser tigerens vildskab og energi. Det er denne dynamiske skrift, der bedst udtrykker tigerens karakter, ligegyldig hvilken vinkel tigeren ses fra, eller hvor tæt på eller fjern den er.
På denne måde kan jeg ligeledes få dyrets striber til at indgå i mit billede på en naturlig måde. De beskriver dyrets volumen, samtidig med at de giver billedet rytme.

Den franske filosof, Merleau Merleau-Ponty (1908-1961) spørger: “Når linjen ikke kun fremstiller den fladebestemte gengivelse, men både går ind i, og ud foran billedplanet, hvor befinder den sig så egentlig?”

I en meget tydelig form ser man dette i Matisse’s pennetegninger, hvor han alene ved linjens omskrivende virkning, fremstiller objekternes volumen og deres foran/bagved, altså billedets rumlige planer.

TIGERSPRING

Tigerben, tiger, akvarel, angreb, bytte, Bagben
60. Tigerspring. 31×41 cm. 2019. – Klik HER for at se flere akvareller.

TIGERBEN

På ovenstående billede ser man en tegning af en tiger, der angriber. Det har jeg vist med tigerens spring ud fra det øverste højre hjørne af billedet ned mod det nederste venstre hjørne.

Tigerens ben er meget stærke, og de gør den i stand til at jage stort bytte.

Knoglebygningen er stærk og kraftig for at understøtte den store muskulatur.  Bagbenene er længere end forbenene, og dette gør tigeren i stand til at springe op til 10 meter frem og hoppe 5 m. i vejret. 

Forbenene er ligeledes meget muskuløse, med en stærk knoglebygning, som gør dem velegnede til at gribe om byttet, og til at tage imod den store vægt under løb og spring.

Når man taler om begrebet “bevægelse” i et billede, har det ikke umiddelbart noget at gøre med, om billedet viser et motiv i bevægelse.

Bevægelse angiver den rejse rundt i billedet, beskueren aktivt foretager med sine øjne mellem billedets forskellige elementer, og som derved bygger en handling op. Den kan vises i tegningen, i kompositionen, i farverne…

Figurer, der er drevet bort fra deres hvilende nulpunkt eller centrum, opleves som værende i bevægelse.

Bevægelse er et visuelt virkemiddel, der medvirker til den illusion, at billedelementer bevæger sig i rum. Illusionen kan spænde over utallige stadier – fra stilstand til hyperaktiv bevægelse.

I TIGERENS ØJE

Kongetegn, tiger, akvarel, striber, øje,
59. Ser du en tiger i øjnene viser du den, at du ved, den er der. 31×41 cm. 2019. – Klik HER for at se flere akvareller.

I TIGERENS ØJE

Tigre venter til det er mørkt med at jage. På grund af en nethindetilpasning, der reflekterer lys tilbage til nethinden, er nattesynet for tigre seks gange bedre end hos mennesker. Det giver dem mulighed for at opdage byttets bevægelse i mørke.

De fleste tigre har gule øjne. Pupillen er rund, når den er fuldt udspilet, men kan trække sig sammen til en smal, vertikal spalte som hos en kat.

Den funktion gør denne type pupil særlig effektiv for rovdyr, der jager bevægeligt bytte, fordi den styrker øjets fokus og ignorerer distraheringer fra siderne. Desuden forbedrer det dyrets evne til at se i mørke og bedømme afstande præcist uden at dyret behøver bevæge hovedet, og dermed risikere at afsløre sig selv over for byttet.

Vandrette pupiller ses typisk hos planteædende dyr.

De vandrette pupiller giver andre fordele: De gør det muligt for græssende dyr at se ud af øjenkrogen. Dermed bliver de i stand til at spejde til begge sider og holde øje med, om et rovdyr nærmer sig og kan bringe deres liv i fare.  

KONGETEGN

Kongetegn, tiger, akvarel, tigerstriber, unik,
58. Kongetegn. 31×41 cm. 2019. – Klik HER for at se flere akvareller.

KONGETEGN

Tigerstriber er som menneskelige fingeraftryk. Hver af dem er unikke, ikke to tigre har det samme mønster af striber.

Striberne i hovedet er med til at give tigeren en maskekarakter og en dobbelttydighed. De danner et mønster, som en arabesk, der oftest er symmetrisk opbygget, og som synes at kunne fortsætte i det uendelige. Dens pande har en tegning, der ligner det kinesiske tegn 王, som betyder “konge”. Tigeren erstatter løven som dyrenes konge i kulturer i det østlige Asien. Den repræsenterer royalty, frygtløshed og vrede.

“KNURHÅR-TIGER”

Knurhår, tiger. Akvarel, hjerne, afstande, knurhår-tiger,
57. “Knurhår-tiger”. 31×41 cm. 2019. – Klik HER for at se flere akvareller.

TIGERENS KNURHÅR

Tigeren bruger sine knurhår til at sanse bestemte fysiske påvirkninger. De tillader tigeren at føle ting lige foran dens ansigt.

I enden af ​​et knurhår er der en lille, men vigtig detalje, som sender signaler til tigerens hjerne, om hvad der er omkring den.

Knurhår er så følsomme, at de endda kan føle en lille ændring i luften eller vinden omkring sig. Det kan være en vigtig information for en tiger, at få en fornemmelse af et dyr, der løber forbi. Med andre ord, de hjælper tigeren med at jage i mørke.

Knurhår kan ligeledes hjælpe en tiger med at fornemme afstanden mellem to steder, når den for eksempel har brug for at hoppe, krybe ind under en stamme eller ind i en hule.

De tigre, der havde lange knurhår, levede længe nok til at få unger (som også havde lange knurhår). Så der blev flere og flere af antallet af “knurhår-tigre”, mens tigrene med kortere eller ingen knurhår faldt i antal fordi de ikke levede længe nok til at få unger.

TIGERENS TÆNDER

Tigertænder, akvarel, watercolor, hjørnetænder, kød, bytte
56. Tigerens tænder. 31×41 cm. 2019. – Klik HER for at se flere akvareller.

TIGERTÆNDER

Tigre har færre tænder end andre kødædende dyr. De har kun 30 tænder hvorimod eksempelvis hunde har 42 tænder.
Af alle de store kattearter er tigerens den der har de længste hjørnetænder. De er mellem 6,4 og 7,6 cm. Lange. Hjørnetænderne er meget følsomme, hvilket gør det muligt for tigeren at identificere det sted, hvor den bedst kan skære byttets hals over.
Tigerens bagerste tænder, kindtænderne, er skarpe som et knivsblad og gør det nemt for tigeren at klippe kødet over, hvorefter de sluger store stykker hele.

En stor kløft mellem tigerens bagtænder og hjørnetænderne, gør tigeren i stand til at holde byttet fast, ved at trænge dybt ind i kødet på det.
De små fortænder, i munden, mellem de øverste og nederste hjørnetænder, giver tigeren mulighed for at plukke kød og fjer af deres bytte.

TIGERENS TERRITORIUM

Tiger, tegning, territorium, panter,
55. En hantiger. – Blyant på papir. 35×26 cm. 2019. – Klik HER for at se flere tegninger.

TIGERENS TERRITORIUM

Tigre er territoriale dyr, og selv hos tigre i fangenskab kan der opstå konflikter, hvis den føler at dens område bliver truet af udefrakommende.

For en del år siden fik jeg til opgave at male en plakat til zoologisk have i København. Motivet skulle være havens eneste sorte panter, og billedet blev meget vellykket. Desværre skete der det, at et par dage før plakaten skulle afsløres, omkom den sorte panter ved en tragisk ulykke. En dyrepasser havde glemt at lukke lågen mellem tigerens og panterens indelukker, og den sorte panter havde vovet sig ind på tigerens territorium. Panteren blev dræbt på stedet.

Nu havde haven ikke længere en sort panter, og udgivelsen af plakaten måtte udskydes.

I naturen kan tigre ofte leve sammen med andre rovdyr, såsom leoparder, vilde hunde, bjørne og ulve, men i fangenskab hvor pladsen er så begrænset, er dette umuligt.

Normalt lever tigre alene i et stort, men afgrænset territorium. Deres sociale system er forbundet via visuelle signaler, duftmærker og vokaliseringer.

Tigre er kun sammen i kortere perioder, enten for at parre sig, eller lejlighedsvis for at dele deres bytte. 

Størrelsen på tigerens territorium varierer meget, afhængigt af lokalitet, sæson og mængden af ​​bytte i et givet område.

Hantigre har større territorier end huntigre. Når der er ressourcer nok til det, kan en voksen hans territorium overlappe flere hunners territorier.

DEN MELANISTIISKE TIGER

Tiger, tegning, sort, Melanisme, melaniner, leopard, jaguar, panter,
54. Sort tiger. – Blyant på papir. 35×26 cm. 2019. – Klik HER for at se flere teginger.

DEN MELANISTISKE TIGER

Man har længe ment, at den sorte tiger var en myte. Gennem tiderne er der blevet rapporteret om mange iagttagelser af den sorte tiger, men længe var der ingen beviser for dennes eksistens. I 1773 havde den britiske kunstner James Forbes sin tjeneste i det britiske East India Company i Kerala i sydvest

Indien. Her malede han en akvarel forestillende en sort tiger. Dyret blev skudt et par måneder senere af de britiske soldater, og akvarellen er gået tabt, men Forbes beskrivelse af den overlever, og den har jeg oversat her:

“Jeg fik mulighed for også at tegne et portræt af den sorte tiger efter at den, et par måneder senere, var blevet skudt. Den var helt sortstribet på samme måde som en kongetiger, men med en rigdom af mørke nuancer, bestående af sorte farver tilføjet lilla. Min blyant er meget mangelfuld i forsøget på at vise disse blandede nuancer; jeg ved heller ikke hvordan man skal beskrive dem bedre end ved at sammenligne dem med rigdommen af toner, der kan observeres i et sort fløjlsklæde”.

Den meget mørke, eller fuldkommen sorte pigmentering, er et biologisk begreb kaldet Melanisme, som skyldes en forhøjet koncentration af melaniner. Dette resulterer i at en leopard, en jaguar, og altså også i enkelte tilfælde en tiger, kan blive sorte. Fællesbetegnelsen for disse sorte kattedyr er “sort panter”. Trods den meget mørke pigmentering vil man stadig kunne ane tigerens striber og leopardens pletter.

I 1993 fandt man hos nogle krybskytter i Indien et sort tigerskind. Skindet var dog ikke helt sort, men striberne var så brede, at de gik sammen til hvad der kunne minde om en sort frakke, der lå hen over ryggen på tigeren og gjorde den gulbrune baggrund mellem dem næsten usynlig.

DET ER BARE NABOENS TIGRE, DER BRØLER…

Nabo, tiger, tegning, brøler, drømme, sydfransk,
53. Der er ingen afbryder-kontakt på en tiger. – Blyant på papir. 35×26 cm. 2019. – Klik HER for at se flere tegninger.

DET ER BARE NABOENS TIGRE, DER BRØLER…

Som barn har man ofte drømme og ønsker, som man senere opdager er umulige at føre ud i livet. Det er få, der stædigt prøver at gennemføre deres vildeste barndomsdrømme.
En af undtagelserne var en sydfransk, pensioneret jernbanearbejder. Han havde hele sit liv sparet sammen for at kunne realisere sin barndomsdrøm, at eje et par tigre, og  da han blev pensioneret, besluttede han sig for at føre dette projekt ud i livet.
Han lavede først et hegn omkring haven, men da han ikke havde penge nok til materialerne, byggede han indhegningen af en blanding af hønsenet, ståltråd, sengebunde, bildæk, og hvad han ellers kunne få fat på.
Da hegnet var færdigt, købte manden to store, unge tigre af et mindre cirkus.

Han havde nu opfyldt sin drøm, men der gik ikke lang tid, før den forvandlede sig til et mareridt. Naboerne begyndte at klage over støjen fra pensionistens have. De blev vækket om natten af tigerbrøl, og de følte sig alt andet end trygge ved at have dette menageri som nabo. De var heller ikke glade for at sende deres børn i skole, når vejen gik forbi den besynderlige indhegning, hvor de to tigre holdt til.
Sagen om tigrene spredte sig til pressen og TV, der blev en masse ballade, og enden på historien blev, at myndighederne efter et par måneders tovtrækkeri forlangte, at ejeren af tigrene skulle lave en professionel og sikker indhegning.
Manden havde ingen mulighed for at finansiere dette, og det var samtidig gået op for ham, at det heller ikke var billigt at fodre de to tigre, for de spiser hver mellem syv og ni kg kød om dagen.
Pensionen slog ikke til, og manden måtte afvikle sin drøm – Til stor tilfredshed for kvarterets øvrige beboere.