TIGERENS KNURHÅR

Knurhår, sanse, følsomme, tiger, tegning, knurhår-tire
47. “Knurhår-tiger”. – Blyant på papir. 35×26 cm. 2019.                           – Klik HER for at se flere tegninger.

TIGERENS KNURHÅR

Tigeren bruger sine knurhår til at sanse bestemte fysiske påvirkninger. De tillader tigeren at føle ting lige foran dens ansigt.

I enden af ​​et knurhår er der en lille, men vigtig detalje, som sender signaler til tigerens hjerne, om hvad der er omkring den.

Knurhår er så følsomme, at de endda kan føle en lille ændring i luften eller vinden omkring sig. Det kan være en vigtig information for en tiger, at få en fornemmelse af et dyr, der løber forbi. Med andre ord, de hjælper tigeren med at jage i mørke.

Knurhår kan ligeledes hjælpe en tiger med at fornemme afstanden mellem to steder, når den for eksempel har brug for at hoppe, krybe ind under en stamme eller ind i en hule.

De tigre, der havde lange knurhår, levede længe nok til at få unger (som også havde lange knurhår). Så der blev flere og flere af antallet af “knurhår-tigre”, mens tigrene med kortere eller ingen knurhår faldt i antal fordi de ikke levede længe nok til at få unger.

TIGERTÆNDER

kødædende, TIGERTÆNDER, tænder, kattearter, hjørnetænder, kindtænder,
46. Tigerens tænder. 26×35. Blyantstegning.

Klik HER for at se flere tegninger.

TIGERTÆNDER

Tigre har færre tænder end andre kødædende dyr. De har kun 30 tænder hvorimod eksempelvis hunde har 42 tænder.
Af alle de store kattearter er tigerens den der har de længste hjørnetænder. De er mellem 6,4 og 7,6 cm. Lange. Hjørnetænderne er meget følsomme, hvilket gør det muligt for tigeren at identificere det sted, hvor den bedst kan skære byttets hals over.
Tigerens bagerste tænder, kindtænderne, er skarpe som et knivsblad og gør det nemt for tigeren at klippe kødet over, hvorefter de sluger store stykker hele.

En stor kløft mellem tigerens bagtænder og hjørnetænderne, gør tigeren i stand til at holde byttet fast, ved at trænge dybt ind i kødet på det.
De små fortænder, i munden, mellem de øverste og nederste hjørnetænder, giver tigeren mulighed for at plukke kød og fjer af deres bytte.

CAFE HACK

CAFEHACK, aarhus, treater,
CAFE HACK

I 1900 åbnede “Theaterrestauranten” på hjørnet, i Århus Teaters Bygning. Det var arkitekten Hack Kampman der indrettede lokalerne og maleren/billedhuggeren Karl Hansen-Reistrup udførte en meget lang frise bestående af vilde dyr, som en fresco i hele rstauranten. Rummet har i løbet af de sidste 100 år været brugt til mange forskellige formål og det har været en af årsagerne til billedfrisens undergang. Dog er der bevaret et ca. 3m. langt og 1m.højt fragment . Dette forestiller en tiger der står med blikket rettet på vinranker med drueklaser øverst i billedet.

Den nu genåbnede Café Hack, som er udført af Arkitekt Mads Møller, C.F. Møllers Tegnestue, er indrettet således at baren er placeret foran en 15 m. lang væg. Fragmentet af den gamle frise er placeret øverst til venstre på væggen og min opgave er at fortsætte frisen med en nyfortolkning, således at den ældre del bevares og integreres i den nye version, på en måde der tydeligt viser hvad der er hvad. Der er bevaret skitser og fotos af Hansen-Reistrups dyre frise.

De forestillede tigre og løver, der i harmonisk forening nyder livet og spiser vindruer. Det er som en paradisisk tilstand, som her er tænkt for at give cafélokalet en fornem stil og skabe en idyllisk stemning. Ud fra en zoologisk betragtning er der aldrig fundet spor af vilde løver i Asien,eller omvendt vilde tigre i Afrika. Det er absolut umuligt for at de to konger, som er lige stærke, at tolerere hinanden -og forøvrigt spiser ingen af dem vindruer!

Ud fra kombinationen af tigre og vindruer i teatercaféens billedfrise, kunne jeg ikke lade være med at tænke på den græske legende fortalt af Plutark om Dionysos (eller Bacchus: naturkraften og vinens gud).

Plutark forklarer at Dionysos var dybt forelsket i en asiatisk prinsesse, Alphesibée. Endag da prinsessen var ude at gå tur med sine veninder, fik hun øje på en stor tiger der kom hen imod dem og begyndte at lege. Tigeren, som var Dionysos der havde forvandlet sig, fik hurtigt prinsessen adskilt fra de andre. Han jagtede den skønne, og da de nåede floden Sollax kunne hun ikke løbe længere og ville tilbage. Tigeren tilbød prinsessen at bære hende på sin ryg, men sprang i stedet ud i floden med hende og svømmede over på den anden bred…

De fik mange efterkommere, og floden blev opkaldt efter nymfen og guden. Den fik navnet Tigris. Med det som et inspirerende udgangspunkt var der en motivation for at male den 15 m. lange frise med Karl Hansens-Reistrups resterende fragment integreret i fortællingen.

I den tidligere frise har Karl Hansen-Reistrup, med stor selvfølgelighed, brugt jordfarver til at male de okkerfarvede dyr, fordi de fleste rovdyr har disse farver, hvis man ser bort fra mørke streger eller prikker.

Jordfaver, og deres anvendelse gennem tiderne, har altid virket dragende på mig. De ældste billeder man kender til, er hulemalerier der er skabt for over 25.000. år siden. Disse karakterfulde dyrebilleder er malet med okkerfarver i en så kraftfuld stil at de, den dag i dag, har en stor virkning på nutidens mennesker. For nylig har man, ikke mere end 30 km. fra hvor jeg bor i sydfrankrig, opdaget underjordiske klippehuler fyldt med dyrebilleder. I et af rummene er der en lang frise med masser af løve/tiger hoveder malet med en enkelt jordfarve i en kraftig kaligrafisk stil. Navnet okker formodes afledt af græsk “ochos”, d.v.s. “gusten” eller bleggul” -en lidt misvisende betegnelse i øvrigt, på baggrund af okkerfarvernes ofte overmåde store farvekraft. Råmaterialet, der vejende består af ler, farvet af gule, røde eller rødbrune jernforbindelser, forekommer i større eller mindre koncentrationer overalt på jorden. De kan variere betydeligt i farve – f.eks. fra den gule eller gulbrune italienske Terra di Siena, til den røde eller rødbrune spanske okker. I øvrigt kan farverne svinge stærkt, ikke blot de forskellige geografiske forekomster imellem, men også inden for den enkelte, lokale forekomst.

I de store okkerbrud, her på egnen, ses en lang række farvetoner, der spænder fra de svagt rosa, over grønlige, gule og orange toner, til de dybeste røde og mørk violette – caput mortuum. Det stærke sollys, der falder på de gule eller rødgule skrænter, bevirker at de lyser vældigt op, og står i en voldsom kontrast til den cølinblå himmel. De mørkegrønne pinjetræer der gror i disse områder , er dækket af et fint okker-støv, som vinden ustandseligt hvirvler op, så det næsten ophæver vegetationens naturlige farvekarakter. Men først og fremmest er det rigdommen af nuancer i selve okker materialet, der er væsentligt, og dette er en stor inspiration for mig til mit maleri.

Okkerfarverne kan, i solen, næsten måle sig i intensitet med de syntetiske gule, orange og røde kadmium farver, mens de i skyggen bliver til dæmpede gulbrune farver. På samme måde lyser tigerens gyldentbrune pels kraftigt op i solen, hvorimod den i skyggen kan falde i et med omgivelserne på grund af kombinationen af striber og dæmpede farver.Der er her tale om en vekselvirkning der i virkeligheden passer så godt til dette temperamentsfulde væsen.

Et er hvad man ser og oplever i naturen, et andet er, når man som maler står foran staffeliet, og skal omsætte disse til tider modstridende idéer eller følelser til billeder.Man må så søge ind i selve stoffet, og på den måde finde ud af hvad det er man i virkeligheden vil. Derfor er det også med stor begejstring jeg er gået i gang med opgaven til Café Hack, som jeg opfatter som en 15m.lang udfordring med et indbygget, traditionelt opfattet, jordfarvefragment.

Den måde jeg bruger jordfarver på, er et forsøg på at anvende dem som man ser og opfatter dem i naturen, i forskellige belysninger. Ved systematiske undersøgelser har jeg gennem årene fundet ud af en måde at kompensere for den svækkelse der opstår når farven kommer ind i atelieret, iklædt , en tube, hvorfra der kan trykkes en brun substans ud på paletten. Forsøgene har omfattet bl.a. farveteori, pigmenter, bindemidler og undermalinger.

Hvis man aflæser frisen fra venstre mod højre ser man Karl Hansen-Reistrups tigerfragment som en begyndelse. For på en klar måde at markere overgangen til det nye har jeg, til højre for denne, placeret en stående blå tiger, set frontalt som en lodret bevægelse i billedet. Videre mod højre ses Dionysos som tiger, med Alphesibée på ryggen. 

Den røde tiger i midten af frisen er på vej hen mod Dionysos, med blikket rettet bagud mod de andre aktive tigre. Hvis Dionysosfiguren forestiller det “kunstige”, det forklædte…det teatralske, så forestiller denne tiger beskueren, som imødekommer billedet for bedre at se, og derved forstå, sine medmennesker, eller -tigre!

De 5 tigre, i højre halvdel af frisen, bevæger sig i billedrummet på en måde der giver en ottetalsbevægelse og repræsenterer det aktive og positive livsprincip, som et ekko til Bacchus’ festlige kærlighedsforestilling. Billedet kan også aflæses fra højre mod venstre, da jeg alleryderst til højre i frisen, har placeret et stort venstrevendt, gult tigerhoved.  Størrelsesforskellen mellem dette hoved og de øvrige figurer understreger rummet i billedet. Det kommer en i møde og byder velkommen på en festlig måde. Det lokker en ind i billedet.

Selve rummet, som er indrettet meget flot, er domineret af en rødokker farve på væggene. Malet i en teknik der stammer helt tilbage fra det græske mural maleri (Enkaustik), hvor man blander smeltet voks i farvepigmentet der derefter bliver glittet til en glat smuk, levende overflade. Romerne overtog senere denne teknik ( Stucco-lustro) som bl.a. blev benyttet i det pompeianske maleri. (Pompei rød). Denne meget smukke og karakterfulde farve er for mig en positiv klangbund i rummet til frisens forskellige okker farver. Det er to faver der i høj grad spiller sammmen, hvor den røde overflade er glat og rolig, har den anden, som er malet på lærred, en mere struktureret overflade med forskellige farve vibriationer.

Da frisen er højt placeret, har jeg ladet dyrene rette blikket skråt nedad mod publikum, for at skabe yderligere kontakt. Herved er det mit håb og ønske, at de mennesker der opholder sig i Teatercaféen oplever noget der er anderledes, og særligt lige netop for dette sted. For mit eget vedkommende holder jeg meget af bare at sidde og se på et billede og lade tankerne flyve, og det mener jeg at der er rig lejlighed til foran dette billede.

Uffe Christoffersen. 2002

 

 

ONE MAN SHOW

Birchgalerie, one man show, exhibition, tugere, watercolors
BE AWARE OF THE TIGER

Uffe Christoffersen 

One Man Show

Galerie Birch

😺

Watercolor & Paintings.

Be aware of the tiger.

Wednesday, December 4th at 5-7pm,  Galerie Birch, Palægade 5, København K

A06F8609-32D5-4C64-B051-8E954543C80E
CONTACT Palægade 5 DK – 1261 Copenhagen K P +45 3311 1652 M mail@galeriebirch.com OPENING HOURS Tuesday – Friday: 11am – 5pm Saturday: 11am – 3pm
Black, tiger, paintings,
Black tiger. 97×120 cm. 2019 – Uffe Christoffersen
A81E092F-03D5-47FA-A73B-D91CB7715390
Watercolors
Watercolors, tiger, akvarel,
Watercolors
Painting, tiger, white, one man show
White tiger. 130×97 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

BE AWAR OF THE TIGER…

CD98629C-9D39-4FDF-AE49-4CE127365983
Watercolors.

UPCOMING EVENT AT GALERIE BIRCH

Uffe Christoffersen One Man Show

 Watercolor & Paintings.

Be aware of the tiger.

Uffe Christoffersen fortæller…

Wednesday, December 4th at 6PM, Galerie Birch, Palægade 5, København K

ONE MAN SHOW

FC5198A7-1D8F-4AA1-BAE6-94C8ECBCC615
Watercolors by Uffe Christoffersen

GALERIE BIRCH

4 December 2019

Watercolors and Paintings

http://www.galeriebirch.com

 

35209157-2702-4865-BB6F-D3CE30ECCB29
Black tiger 97×130 cm. 2019
E159E158-DE9C-4F90-ADE4-491D8FCB6ED8
WHITE TIGER. 130X97 cm. 2019
EA901901-D342-4EE5-BB13-6C409E857B8E
SORT TIGER. 97 cm. 2019
CD98629C-9D39-4FDF-AE49-4CE127365983
Watercolors.

 

I tigerens øje

 

14BEFC0D-647B-4D8E-BA99-D84B02D40546
04. Ser du en tiger i øjnene viser du den, at du ved, den er der. – Maleri. 41×33 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

I TIGERENS ØJE

Tigre venter til det er mørkt med at jage. På grund af en nethindetilpasning, der reflekterer lys tilbage til nethinden, er nattesynet for tigre seks gange bedre end hos mennesker. Det giver dem mulighed for at opdage byttets bevægelse i mørke.

De fleste tigre har gule øjne. Pupillen er rund, når den er fuldt udspilet, men kan trække sig sammen til en smal, vertikal spalte som hos en kat.

Den funktion gør denne type pupil særlig effektiv for rovdyr, der jager bevægeligt bytte, fordi den styrker øjets fokus og ignorerer distraheringer fra siderne. Desuden forbedrer det dyrets evne til at se i mørke og bedømme afstande præcist uden at dyret behøver bevæge hovedet, og dermed risikere at afsløre sig selv over for byttet.

Vandrette pupiller ses typisk hos planteædende dyr.

De vandrette pupiller giver andre fordele: De gør det muligt for græssende dyr at se ud af øjenkrogen. Dermed bliver de i stand til at spejde til begge sider og holde øje med, om et rovdyr nærmer sig og kan bringe deres liv i fare.  

KONGETEGN

 

42033C2A-3BD1-4955-9B6B-A4D90C076687
03. Kongetegn. – Maleri. 33×41 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

KONGETEGN

Tigerstriber er som menneskelige fingeraftryk. Hver af dem er unikke, ikke to tigre har det samme mønster af striber.

Striberne i hovedet er med til at give tigeren en maskekarakter og en dobbelttydighed. De danner et mønster, som en arabesk, der oftest er symmetrisk opbygget, og som synes at kunne fortsætte i det uendelige. Dens pande har en tegning, der ligner det kinesiske tegn 王, som betyder “konge”. Tigeren erstatter løven som dyrenes konge i kulturer i det østlige Asien. Den repræsenterer royalty, frygtløshed og vrede.

TIGERENS KNURHÅR

 

C79A054F-3147-45D3-992D-6FFB3AE879B1
02. “Knurhår-tiger”. – Maleri. 41×33 cm. 2019. – Uffe Christoffersen.

 

TIGERENS KNURHÅR

Tigeren bruger sine knurhår til at sanse bestemte fysiske påvirkninger. De tillader tigeren at føle ting lige foran dens ansigt.

I enden af ​​et knurhår er der en lille, men vigtig detalje, som sender signaler til tigerens hjerne, om hvad der er omkring den.

Knurhår er så følsomme, at de endda kan føle en lille ændring i luften eller vinden omkring sig. Det kan være en vigtig information for en tiger, at få en fornemmelse af et dyr, der løber forbi. Med andre ord, de hjælper tigeren med at jage i mørke.

Knurhår kan ligeledes hjælpe en tiger med at fornemme afstanden mellem to steder, når den for eksempel har brug for at hoppe, krybe ind under en stamme eller ind i en hule.

De tigre, der havde lange knurhår, levede længe nok til at få unger (som også havde lange knurhår). Så der blev flere og flere af antallet af “knurhår-tigre”, mens tigrene med kortere eller ingen knurhår faldt i antal fordi de ikke levede længe nok til at få unger.