
Sea view with a tiger




I used an app called Adobe Fresco, to make this image on my iPad pro, with apple pencil.




INTERIEUR
Det kan være svært at se et foto af et maleri på en hjemmeside, og forestille sig hvordan det vil komme til at se ud i et hjem.
Til inspiration viser jeg her et foto af et mine malerier som en af mine FaceBook-venner har sendt til mig.
Det viser hvordan et godt maleri ser ud i et rum med møbler. Her i en spisestue.
Se flere malerier HER


Herunder kan man downloade 2 forskellige PDF-Kataloger med nye malerier. Et PDF “I tigerens fodspor”, af Uffe
og et PDF, “Hvad ravnen fortalte”, af Annette.
En stor tak til Miriam Reiner som sendte mig disse fine fotos af min jungleudsmykning i Albertslund.

EN TUNNEL UD I JUNGLEN
Viadukten, der fører Albertslundvej over Kanalgaden i Albertslund, var en af disse lidet attraktive færdselsårer, som trods det, at den var lavet med de bedste intentioner, at adskille let og tung trafik, viste sig ikke at fungere hensigtsmæssigt. Betonvæggene og tunnelens øde mørke, graffiti og affald skabte utryghed for viaduktens brugere.

Albertslund kommune besluttede at rette op på dette forsømte miljø, og kommunens kunstkonsulent henvendte sig til Uffe Christoffersen, for i første omgang at få udformet et forslag til en udsmykning af den 26 m lange betonvæg langs gangstien. Men Uffe så, at virkningen ville blive meget bedre, hvis han i stedet udsmykkede væggen langs selve kanalen, der også løber langs med stien. Derved kunne vandets muligheder for at spille med i dekorationen med sit spejl og reflekser inddrages.
Hele tunnelen blev malet hvid og belysningen forbedret ved hjælp af spots. Hele anlægget skulle give et lyst og venligt indtryk, i sig selv en foranstaltning, der hæmmer hærværk og dermed utrygheden.

Udsmykningen består af et episk billedforløb, der er ganske naturalistisk. Dyrene i vildnisset giver fornemmelsen af en junglevandring. Aktivitetsniveauet stiger fra venstre med en sfinx-lignende løve over de legende aber og tigrene, der årvågent kigger frem til den vandrende elefantflok. Yderst til højre ses det mest dramatiske, en tiger, der æder en krokodille. Dette motiv er direktet inspireret af Eugène Delacroix, (1798-1863, fransk maler og grafiker).

I midten af tunnelen er en lysåbning, og denne udnytter Uffe til at få en skulpturel effekt med. Ud af åbningen kommer en tiger springende mod en krokodille, der stikker sit hoved og ryg op af kanalen. Derved kommer rummet, vandet og billedfrisen til at udgøre en helhed, der gør hele udsmykningen mere levende. Og de forskellige billedelementer spiller sammen. Det kan udmærket være samme krokodille, der er endt mellem tigerens klør yderst i billedfrisen.

Skulpturerne er af jern og skåret ud efter Uffes kartonskabeloner. De er fæstet i betonsokler, og specielt tilpasningen af krokodillens fundament måtte gøres med omhu. Vandspejlet skulle passe nøjagtigt.
Den øvrige udsmykning er, som det var tilfældet med “Tigerbussen” udført af Uffe selv. Først udførte han et forlæg i akvarel i størrelse 1:10. Efter dette blev frisen malet på store vandfaste plader med en speciel grundering og stærk, holdbar maling. Uffe malede hele tiden på to plader ad gangen i sit atelier, så han hele tiden var sikker på kontinuiteten på trods af det store format.

Den udsmykkede Kanalgade-viadukt kunne indvies i 1989, og i sin omtale af tunnelen i bogen “Kunst i Albertslund” fra 1991 skriver Merete Agger: “Det er som at være ved den grågrønne, grumsede Limpopoflod, hvor febertræerne gror tæt… Han formår, at få os til at glemme, at det som regel er blæsende koldt og lidt uhyggeligt at gå gennem en tunnel.”
Teksten er fra bogen “CARNIVORA” Om maleren Uffe Christoffersen af Thomas Kappel.









Når man holder et glas rødvin op mod solen, og lader lyset skinne igennem væsken, ser man et utal af farver, lige fra de dybe røde klange til en rød der springer frem med en turbokraft af energi.
Den samme dybe, røde farve findes i mineralet rød bjergcinnober, og derfor besluttede jeg at undersøge denne farve nærmere. Det er særlig i Sydspanien at mineralet findes, og her er det blevet brudt siden oldtiden og bearbejdet til farvepigment. Farven er blevet anvendt til vægmalerierne i Pompeji, og i den tidlige renæssance brugte man rød bjergcinnober sammen med den blå Lapis Lazuli og guld i Sienaskolens fine ikoner.
Det var ikke en let opgave at finde et stykke af mineralet bjergcinnober, men til sidst lykkedes det mig at finde det i en lille butik, som lå i en sidegade i middelalderbyen Aigues-Mortes i sydfrankrig. Her handlede de med mineraler til mere eller mindre okkulte formål.
Der var dog ikke noget mystisk ved min brug af mineralet, jeg undersøgte den fine røde farve i alle belysninger, fra stærkt sollys til dyb skygge.

Derefter arbejdede jeg på at opnå den samme farveintensitet i mine malerier, og dette lykkedes for mig, ved at blande den røde cinnober som kan købes i dag med andre farver.
For at det skal blive en ren, klar farve, der både kan blive lys og mørk, tilsætter jeg hvidt, gult, rød okker eller kraplak, alt efter hvor varm eller kold den røde farve skal være. Derefter maler jeg den røde farve oven på f.eks. en kold grøn, en citrongul eller en anden farve, der derved giver liv til den røde.
Aldrig rødt på rødt da det er den visse død for farven…
